Hjemmelavet mad øger livskvaliteten
Morten-kok.jpg
Morten Clausen sørger for, at der er høj kvalitet i den mad, som beboerne kan sætte til livs. Foto: Privat.
Stjerneskud og krebinetter glæder beboere på bostedet Kagsåhuse

Aspargessuppe om onsdagen og benløse fugle med kartoffelmos om torsdagen. Der bliver snittet, hakket, kogt, stegt og skramlet med gryder og pander i køkkenet på bostedet Kagsåhuse, som er hjem for seks borgere med alkoholmisbrug. Ansættelsen af en kok har fået det kulinariske tilbage på bostedet, og det har genvundet beboernes appetit og livsglæde.
Et ildfast fad med kalvelever, godt med fløde og bløde løgringe, bobler løs i ovnen. I en lille gryde på komfuret simrer en hjemmelavet fond. Kokken Morten Clausen løfter låget og en duftsky fra kogte kyllingeben og gulerødder spreder sig i fællesrummet.
Hver dag trækker han i den sorte kokkejakke og serverer morgen – og middagsmad på Kagsåhuse, der huser seks beboere med alkoholmisbrug.
Menuen står ofte på gode, gamle klassikere som wienerschnitzler med brasekartofler og stuvninger, for det er sådan beboerne bedst kan lide det. Fedtforskrækkelse kender man ikke til her, tværtimod indgår fløde og andre fedtholdige produkter som en obligatorisk del af kosten.
– De skal have mange kalorier og masser af næring – noget med ”gods i”, siger Morten, mens han ordner dagens tilbehør, rugbrød, som er fast fiberinventar på frokostbordet om tirsdagen.

Vækker appetitten
Morten og madordningen blev en del af budgetaftalen i januar 2015, efter et ønske fra beboerne selv, og som et led i Gladsaxes kommunestrategi om at flere borgere skal leve sundere, herunder mere lighed i sundheden. Og det er en succes, lyder det fra personalet.
– Alle spiser her nu stort set hver dag. Før kunne der godt gå to uger imellem hvert måltid. En af vores beboere har taget 3-4 kg på, mens mange holder deres vægt. Jeg oplever, at de er mere glade og sociale, siger koordinator Anni Juul Rasmussen.
Og ordningen falder også i god jord hos beboerne selv.
– Det er fantastisk. Morten er en god kok, og vi får lov at komme med forslag, siger Ivan, der er en af de fem beboere, der er med i madordningen. Ivans favoritspise er Mortens oksekødsuppe med boller og det hele, fortæller han, mens han øser anden portion kalvelever over på sin tallerken.
Før fik de mad udefra, men det faldt ikke helt i beboernes smag. De var negative og isolerede sig i deres lejligheder, og det ødelagde stemningen i huset. Når maden blev serveret for dem, kiggede de bare på det, og så gik de igen fortæller Beyaz Sarihan, social – og sundhedsassistent.
– Nu kommer de ind og siger, ej hvor her dufter godt, jeg får lyst til at spise. Ordningen har givet dem mere appetit og mere livsglæde og fået fællesskabet til at spire. Det er dagens højdepunkt for dem, siger hun.

Nej tak til gæller og grønt
Med madordningen har beboerne fået mere indflydelse på, hvad det er, de kommer i munden. Nogen ønsker for eksempel mere hvidløg, og det prøver Morten at få med i madplanen, som han laver hver uge.
En ting, de fleste er enige om, er, at de ikke er så glade for grøntsager, fortæller Morten. Men da det er vigtigt, at beboerne får fiberrig og sund mad, må han ty til andre metoder, for at få det grønne i dem.
– Jeg skjuler det i kartoffelmos, hvor jeg kommer selleri og blomkål i, så opdager de det ikke. Men hvis jeg laver grøntsager, som en ret ved siden af, så bliver det kun en skueret, siger Morten Clausen. Og fortsætter
– Fisk er de heller ikke så begejstrede for, men jeg serverer det alligevel, og så spiser de det jo og finder ud af, at det ikke er så slemt, siger Morten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top