- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Ny oppositionsleder

Pia Skou afløser Ebbe Skovsgaard som spidskandidat hos Venstre

Byrådsmedlemmet Pia Skou (47) blev i torsdags valgt som ny spidskandidat for venstre uden modkandidat. Hun afløser Ebbe Skovsgaard, der trækker sig efter i adskillige år have været topfiguren i Venstre, da han afløste Bjarne Rasmussen, der døde midt i en valgperiode.
Hun bliver Venstres første kvindelige leder i Gladsaxe.
-Nu er det op til mig at samle et nyt frisk kandidathold til det kommende kommunalvalg i 2017, siger Pia Skou.
-Jeg har en anden og mere moderne profil end Ebbe, som jeg synes har gjort det flot, og jeg har et stort netværk gennem bl.a. mange foreningsmedlemskaber og bestyrelsesarbejde gennem mange år i bl.a. Gladsaxe børnefilmklub, Hospiceforeningen Hovedstaden og tidligere Stengårdens grundejerforening.
-Jeg vil gerne have et yngre kandidatfelt, så det er fint, at VUeren Kristina Sahlberg på 28 år er kommet ind i
bestyrelsen, siger Pia Skou.
Hun afløser Ilse Nielsen.
Det er knaldhårdt arbejde at sidde i byrådet. Møde følger på møde, og der er tonsvis af papirer at læse igennem hvis man tager det seriøst.
-Vores børn er nu 11, 17 og 20 år, og min mand hjælper virkelig meget til. Vi vil gerne sætte noget ordentlig hjemmelavet mad på bordet hver aften, siger Pia Skou.
Venstre er det største oppositionsparti, så Pia Skou må betragtes som førsteudfordrer til borgmester Karin Søjberg Holst (A)
-Det kræver jo et godt valg for både os, Liberal Alliance, dansk Folkeparti og de konservative, siger Pia Skou.
Mads Fuglede blev genvalgt som Folketingskandidat.