Total omvæltning
Meny-02-12-16.jpg
Det vil give nogle praktiske problemer i løbet af sommeren, når der skal bygges så voldsomt om hos Meny i Bagsværd. Men problemer er til for at blive overvundet. Foto: Kaj Bonne.
Meny i Bagsværd skal laves 100 procent om i løbet af sommeren

Konkurrencen er så skarp, at man næsten kan skære sig på den. Der er kamp om kunderne i Bagsværd, når det gælder dagligvarerne. Reelt er der tale om en overkapacitet, så der skal ydes noget ekstra for at få kunderne ind i butikken, når der ligger tre store butikker med 100 meters afstand.
Det får nu Meny i Bagsværd Centret til at gå radikalt til værks. I løbet af sommeren skal butikken bygges totalt om.
-Brutalt sagt, så er det kun de fire vægge, der bliver stående, fortæller Steen Johansson, der for få uger siden tiltrådte som ny købmand i butikken.
Han skulle lige bruge de første par uger til at få et overblik, og så blev der forrige mandag indkaldt til et byggemøde.
-Nu skal vi så have fat i nogle håndværkere, og så er vi klar til at bygge om, så det kan blive ekstra attraktivt at handle hos os. Der skal nogle markante fysiske ændringer til, og så skal der også ske noget med sortimentet, siger Steen Johansson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top