- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Uacceptabel og utroværdig implementering af By- og Boligpolitikken

Et politisk flertal i byrådet vedtog i oktober 2014 en såkaldt By –og boligpolitik, der indeholder en række mål og midler for, hvordan der skal arbejdes med en bæredygtig udvikling i Gladsaxe.

Sammen skal de økonomiske, sociale og miljømæssige hensyn være fundamentet for den måde, der i fremtiden tænker Gladsaxes by- og boligområder på. På det mere konkrete níveau vil politikken være rammesættende, når der udarbejdes lokalplaner og kommuneplan…” Politikken indeholder det politiske flertals ønsker for ændringer af bl.a. den nuværende boligmasse, herunder fortætning og ”mulighed for på sigt at bygge i 2 etager i boligområder, hvor lokal- og kommuneplaner i dag foreskriver byggeri i maksimalt 1 etage og udnyttet tagetage”.
Til trods for politikken foreskriver konkret at skulle være rammesættende ved nye lokal- og kommuneplaner samt at det på sigt skal være muligt at bygge i to etager, har kommunens forvaltning og et flertal i Teknik- og Trafikudvalget allerede i januar 2015 givet dispensation til et byggeri i 2 fulde etager, med henvisning til By- og Boligpolitikken. Før vedtagelsen af politikken, blev der ikke givet sådanne dispensationer. I december 2015 beslutter et politisk flertal i byrådet at give endnu en tilladelse, også med henvisning til By- og Boligpolitikken.
Det er uacceptabelt, utroværdigt og at føre borgerne bag lyset, at By- og Boligpolitikken implementeres gennem dispensationer, når det klart og tydeligt fremgår af politikken, at det skal ske ved udarbejdelse af nye lokal- og kommuneplaner.

Hanne Baumann ,