Vækst giver læ
nytmoe.jpg
Det er meningen, at udvidelsen vender over mod stationen så buspassagerer kan komme i læ. Foto: Illustration: schmidt hammer lassen architects og MOE
Ingeniørfirmaet MOE bygger til ved Buddinge Station

Det går nærmest forrygende godt for det rådgivende ingeniørfirma MOE, der i 2013 etablerede sit hovedsæde i den høje bygning ved siden af Buddinge S-station, hvor Kvickly ligger i gadeplan. Der er kommet over 100 nye medarbejdere til siden 2014.
Og nu er man gået i gang med planer, så man kan udvide, så der bliver plads til endnu flere medarbejdere.
MOE er selv ingeniør på bygningen og arkitekten er schmidt hammer lassen, som MOE har samarbejdet med på en lang række byggerier herunder Den Sorte Diamant. Det samme team kommer til at stå for designet, når domicilet nu udvides med 3.500 kvadratmeter, hvilket i fremtiden vil give læ til buspassagererne på Buddinge Station.
”Vi har option på en udbygning af vores domicil, og vi planlægger i øjeblikket hvordan en tilbygning kan kobles på det eksisterende byggeri. Det er jo rigtig positivt at, vi skal i gang med at bygge igen,” siger administrerende direktør Christian Listov-Saabye.

En virksomhed i vækst
Gennem de seneste år har MOE været inde i en positiv udvikling og virksomheden har rådgivet på flere markante projekter herunder Danmarks Akvarium – Den Blå planet og Amager Bakke, som er Københavns nye kombinerede forbrændingsanlæg og skibakke tegnet af Bjarke Ingels Group.
Den positive udvikling fortsætter med det netop offentliggjorte årsregnskab, som viser, at omsætningen i den samlede koncern er gået fra 416,1 mio. i 2015 til 454,6 mio.kr. i 2016, mens det ordinære resultat efter skat er 19,5 mio. kr. mod 18,6 mio. kr. sidste år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top