Bagsværd svækket af mange afbud
Lundtofte fik nemt spil

Bagsværds 1. senior i serie 2 mødte op til kampen mod Lundtofte med et stærkt afbudsramt hold, og måtte gøre brug af assistenttræner Kasper Herlet på bænken. Lundtofte vandt på den baggrund med 5-1.
Lundtofte scorede på et tvivlsomt straffespark i kampens første minutter. Kort efter kom Lundtofte på 2-0, samtidig fik Bagsværd sin målmand skadet. På trods af dette formåede Bagsværd at reducere på et flot mål af Benjamin Søndberg. Stillingen 2-1 holder til pausen.
I 2. halvleg pressede Bagsværd Lundtofte, og brændte i 2. halvlegs første minutter en 100 % chance. Kort efter scorede Lundtofte til 3-1, yderligere blev Bagsværd ramt af en dum udvisning. Lundtofte fik scoret to gange på dødbolde, hvor Bagsværd tydeligt manglede sin målmand.
-Vi vidste på forhånd, at vi skulle møde et af favoritholdene i rækken. Når vi så møder op med et afbudsramt hold, får vores målmand skadet og får dømt et tvivlsomt straffespark imod os, er resultatet ikke den store overraskelse, siger træner Flemming Bockleund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top