Basket-træner belønnet
Idrætslederprisen-Nordea-15-16.jpg
FIGs formand John Sørensen og filialdirektør Lisbeth Juul List fra Nordea var med til at hylde Søren Altmann, der kunne tage et femcifret beløb med hjem. Foto: Kaj Bonne.
Nordeas lederpris gik til Søren Altmann

For ikke så mange år siden var ungdomsafdelingen i Gladsaxe Basketball Klub nærmest ikke-eksisterende. Nu er der fuld fart på, og de gode resultater er begyndt at dukke op.
Det har træneren Søren Altmann blandt andre bidraget markant til. Han er træner for U123-drengene, der nåede frem til dysten om DM-titlen, og han yder også en indsats på andre områder i klubben.
Den indsats blev i tirsdags belønnet med Nordea-Fondens Gode Liv-pris til en idrætsleder, hvor der var rare 10.000 kr. et diplom blomste5r og rosende ord fra filialdirektør Lisbeth Juul List og FIGs formand John Sørensen.
Søren Altmann roses for sine evne til at styre børnene. Tonen kan godt blive fast, når det skal være virkelig seriøst, men der tales aldrig ned til børnene, og tonen er bestemt ikke opgivende.
Søren Altmann er også med i arbejdet omkring Camp Coldman, hvor nogle af landets bedste spillere kommer og træner spillere fra en lang række klubber samtidig med at der også er sociale aktiviteter, så man hygger sig på tværs af klubskel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top