Bytoften vil slå sin egen rekord
Gladsaxeløbet-10-24-15.jpg
De mange deltagere fra IF Bytoften er stærkt medvirkende til at gøre Gladsaxeløbet, der har FIG, Nordea og Gladsaxe Bladet som arrangører, til en festlig begivenhed. Foto: Kaj Bonne.
Flere end 115 medlemmer skal med i Gladsaxeløbet

Er der nogen, der sætter præg på Gladsaxeløbet, så er det IF Bytoften. År efter år det klubben fra Egegårdskvarteret, som stiller med de fleste deltagere.
-Vores rekord er på 115 til start, men vi går selvfølgelig efter at slå vores egen rekord, siger klubformand Thomas Dreyer.
Og umiddelbart ser det lovende ud op til løbet 29. maj på nye og bedre ruter i kvarteret omkring Gladsaxe Stadion og bag Høje Gladsaxe.
-Det er kun en uge siden, jeg slog det op, og det væltede ind med tilmeldinger, så vi straks fik 60, der gerne vil være med. Vi følger vores tradition med at tage tilbage til klubhuset, når løbet er overstået, og så laver vi det om til en social begivenhed, siger Thomas Dreyer, der regner med bogstaveligt talt at gå i spidsen, fordi bentøjet efter en operation næppe vil være det bedste. Men 2 km kan man da altid gå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top