Han tager det i strakt arm
Cheerleading.jpg
Emilos Rallis og Ellie Fie Frewert vandt DM og skal nu til VM i Orlando, Florida. Foto: Privat.
Emilios Rallis fra Bagsværd skal med til VM i USA i cheerleading

24-årige Emilios Rallis fra Bagværd er som flyttemand vant til at slæbe rundt på mange kilo, og det ser da også fuldstændig ubesværet ud, når han i strakt arm har den 18-årige Ellie Fie Frewert stående oven på håndfladen. For nylig vandt parret, der til daglig træner i Rødovre for Rockets, så det danske mesterskab i cheerleading i ”partner stunt” – og i denne uge tog de til verdensmesterskaberne i byen Orlando i staten Florida sammen med mange andre.
Det er ret sjældent, at et par, som kun har dyrket sporten i to år når helt til tops. Men det er ikke desto mindre tilfældet for Emilios og Ellie, der begge kommer fra fodboldens verden, men ikke har dyrket gymnastik eller dans eller andre sportsgrene, som minder om cheerleading.
– Jeg har spillet fodbold siden jeg var seks år. De første fem år i AB og siden i Bagsværd Boldklub, indtil for får år siden, fortæller Emilios.
– Det bliver spændende i USA. I alt er vi 50 danskere – inklusive trænere, der tager af sted til VM, fortæller Emilios.
Fordomme har den bomstærke cheerleader mødt, fordi de fleste tror, at det kun er en sport, der udøves af piger. Men når Emilios kaster Ellie Fie fem meter op i luften og griber hende i straks arm, så forstummer de fleste forudfattede meninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top