Ingen pesticider i haver og grundvand
pesticider.jpg
Miljøudvalgsformand Tom Vang Knudsen (A) glæder sig over en stigende miljøbevidsthed hos befolkningen. Foto: Privat.
Kommunal opfordring til miljøbevidsthed

Stop brugen af sprøjtemidler i haven og vær med til at sikre rent drikkevand for alle. Det er hovedbudskabet i en kampagne der sluttede 16. april.
Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune og vandselskaberne HOFOR og Nordvand, opfordrede borgerne i de to kommuner til at gøre en indsats for rent drikkevand, ved ikke at bruge sprøjtemidler i haven.
Det kan nemlig sagtens lade sig gøre at dyrke sin have uden sprøjtemidler, der nemt ender i grundvandet.

Afleverede sprøjtemidler
I forbindelse med kampagnen blev der afholdt arrangementer på Vandets Dag ved Bagsværd Vandværk, på HOFORs Kildeplads 14 ved Kagsåen, på Søborg Vandværk og på Genbrugsstationen på Grøn Dag 16. april.
Her spurgte de mange fremmødte borgere nysgerrigt ind til grundvandsbeskyttelse og drikkevand, og ved arrangementerne afleverede borgerne tilsammen over 50 kg sprøjtemidler.

Mange bruger ikke pesticider
”Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på budskabet med sprøjtemidler og grundvandsbeskyttelse og at få en god, jordnær dialog om det med borgerne. Og netop dét synes jeg vi har opnået med denne kampagne. Mange fortalte, at de ikke bruger pesticider, hvilket er meget glædeligt”, udtaler Tom Vang Knudsen, Miljøudvalgsformand i Gladsaxe. Det er som altid muligt at aflevere sprøjtemidler på Genbrugsstationen på Turbinevej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top