Værebro holder fast
VB 1968 besejrede FC Øresund med 4-1

VB 1968 er stadig dybt involveret i kampen om at rykke op i danmarksserien. I lørdags blev det til en sejr på 4-1 hjemme over FC Øresund, og VB 1968 ligger på fjerdepladsen i rækken med 24 point, men der er kun et point op til Liria på andenpladsen og fire til Glostrup på førstepladsen.
Mod FC Øresund gik alt planmæssigt. Ved pausen var stillingen 2-0 og to hurtige mål efter et kvarter i 2. halvleg betød en føring på 4-0.
Så betød det ikke så meget, at en tilbagelægning til Brian Viskær i målet fik for lidt fart på, så FC Øresund kunne reducere til 4-1.
VB 1968 tager lørdag til Herlev for at spille mod B 77, som også har 24 point og næste kamp igen er hjemme mod Glostrup, så meget kan afgøres på otte dage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top