Affaldssortering sjofles
Hvor svært kan det være?

Vi har i Værebropark haft affaldssortering i et par år eller tre dog er der stadig beboere, der har meget svært ved at sortere affald, eksempelvis er det tit at der er plastik i papcontainerne, fordi folk pakker pap samme i en plasticpose og smider den ud sammen med pappet? Enten vil man ikke sortere eller også forstår man ikke systemet og VIL ikke sætte sig ind i det hvordan det fungerer. Det koster 1200 kroner for hver container der er sorteret forkert, altså betaler vi mellem 6000 og 10.000 kr. ekstra for tømning af containere pr. måned. Det er spild af tid og penge, måske kommunen skulle indføre et nyt og bedre system, eftersom beboerne ikke selv kan finde ud af det, så er man også fri for at der er 4- 5 forskellige tømningsordninger i kommunen.
Bo Andersen

1 kommentar om “Affaldssortering sjofles”

  1. Miljøafdelingen siger:

    Kære Bo Andersen

    Værebro Park har lige som resten af kommunen haft affaldssortering siden april 2013. I er i dag meget bedre til at sortere affaldet, end I var for 3 år siden. Værebro Park er ikke blevet opkrævet gebyrer for fejlsortering. I har altså ikke betalt 6000-10.000 kr. ekstra per måned. Der har siden ordningens start været et tæt samarbejde mellem jeres afdelingsbestyrelse, boligselskabet og Gladsaxe kommune. Der er løbende iværksat forskellige tiltag ude hos jer i forhold til at forbedre affaldssorteringen. De tiltag, der blev startet i blok 1 i 2015, har vist positive resultater, og vil derfor også snart blive indført i blok 2, 3 og i en af de lave blokke. Ændringer af vaner tager tid, men I er godt på vej. Med venlig hilsen Miljøafdelingen – Gladsaxe Kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top