Pigegarden bør opdatere sit navn
Glædeligt, at Gladsaxe Pigegarde nu optager drenge. Det er en sejr for ligestillingen.

Jeg kender heller ingen voksne orkestre, som er enkeltkønnet, og det ville være ulovligt. Nu mangler vi så bare, at anakronismen Pigespejderne(DGP) følger Gardens gode eksempel. Jeg mener, at enkeltkønsspejd er forældet, og at det er dårlig pædagogik. Den massive kønsdiskrimination i DGP må stoppe, mine skattekroner skal ikke støtte dem. I 2008 skrev socialrådgiver Tine Bryld til mig:” Helt overordnet synes jeg, at drenge og piger skal være sammen om oplevelser, sport, skole, fester, ungdomsliv … vi lever i et samfund, hvor piger og drenge er sammen om det meste”. I 2010 skrev Kristeligt Dagblad:” I dag er det mest almindeligt i Europa, at drenge og piger er spejdere sammen” i en artikel om pigespejdere. Kan en Gladsaxe-pigespejder forklare mig, hvad der er DGP’s eksistensberettigelse? Jeg er stor modstander af diskrimination, og jeg er stor tilhænger af ligestilling, og håber derfor, at pigespejderne vil omorganisere sig. Og jeg mener, at deres aktiviteter er på kanten med lovgivningen. Et nyt passende navn til vores dygtige Pigegarden kunne være: Gladsaxe Musikgarde.

Carsten Thrane
Søborg Hovedgade 203
2860 Søborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top