Så er vi klar
Dagplejedag-01-19-16.jpg
Det er jo bedst med motion, når det også er sjovt, og de mange børn hyggede sig gevaldigt med den lille forhindringsbane. Foto: Kaj Bonne.
Dagplejedag med masser af motion

De gode motionsvaner kan ikke grundlægges tidligt nok, og der var fuld fart på, da der i onsdags var dagplejedag på plænen bag rådhuset.
Årets tema var børn i bevægelse – og som de dog bevægede sig. Op og ned ad skrænterne, hen for at kigge på vejrmøller i plastic, hen for at lege i halmballerne, hen for at kigge på de små, sjove plastdyr.
Og så var der jo også lavet en mindre forhindringsbane, hvor alle kunne være med. Det var skæg og ballade, hvor der blev leget bevægelse ind i løjerne.
Traditionen tro blev der spillet børnesange af det lille tomandsorkester og børnene havde forberedt sig derhjemme med nogle sange, der blev spillet i dagens anledning. Så der blev vugget med hofterne og rakt arme i vejret, da ”De knogler, de knogler, de skøre knogler ” blev spillet.
Vejrguderne var også i fint humør, så det hele var fryd og gammen.

Dagplejedag 03 19-16

Dagplejedag 04 19-16

Dagplejedag 10 19-16
Foto: Kaj Bonne. Se flere foto http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top