Succes giver bagslag
Den store interesse for TeamGym kan føre til at det er slut med de store stævner i Gladsaxe

TeamGym er populært. Og GIF-Gymnastik hører til blandt Danmarks bedste klubber. Klubben er derfor også ofte arrangør af store stævner i hurtigt ekspanderende gymnastik-disciplin. Men Dansk Gymnastiksforbunds nye krav kan føre til, at stævnerne ikke længere kan afvikles i Gladsaxe.
– Vores TeamGym-stævner trækker rigtig mange tilskuere til kommunen. Men gymnastikforbundets har på grund af den stigende popularitet for TeamGym stillet nye krav til tilskuerkapacitet og fysiske rammer i hallerne. Desværre lever Gladsaxe Sportscenter slet ikke op til kravene. Det rammer os meget hårdt i GIF-Gymnastik, for i forvejen slås vi med ventelister til mange af vores hold, siger GIF-Gymnastiks sportschef Jan Darville.
– Antallet af store internationale og nationale begivenheder både på sport- og kulturområdet i Gladsaxe kan vist tælles på ganske få hænder.
En multiarena med plads til 3.000 tilskuere (det kunne f.eks. være en Novo Arena) vil åbne op for helt nye muligheder til oplevelser i Gladsaxe og til dagligt forøge halkapaciteten væsentligt, siger sportschefen, der peger på, at selv om Gladsaxe hører til blandt landets største byområder, har sportshallen kun knap 900 siddepladser, siger Jan Darville.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top