Svært for serieholdene
Gladsaxe-Hero kiksede i vital kamp

Mens AB Gladsaxe rykker op i 1. division, ser det værre ud for en række af klubbens seriemandskaber.
VB 1968 er tæt på nedrykning fra sjællandsserien. At miste 17 point på grund af brug af en ulovlig spiller er naturligvis slemt. Men når man ydermere ikke kan lukke kampe som den i lørdags, hvor 1-0 blev til 1-1 mod Frederikssund, så skal det gå galt.
I serie 1 havde Gladsaxe-Hero pistolen mod panden i udekampen mod Herlev, der nu topper rækken. Herlev førte 1-0 før Nichlas Laage fik udlignet, men i slutfasen nettede Herlev to gange til 3-1.
Med tre kampe tilbage tyder alt på, at Gladsaxe-Hero skal stille sig tilfreds med at blive i rækken.
ABs reserver kan risikere at rykke ud. Bagsværds Christian ”Krøll” Schmidt stod en fantom kamp med mange store redninger, da topholdet fra Friheden blev besejret 2-1. Det var Bagsværds første sejr. Bagsværd afgjorde kampen i det 90 minut ved Patrick Markussen på oplæg fra Jeppe Mathiasen.
-Vi fik 3 point mod rækkens tophold, som ikke havde prøvet at tabe. Vi fik vist lidt af den kvalitet, som vi ved vi har. Det ser stadig meget svært ud i forhold til overlevelse, men de 3 point gjorde, at det ikke er umuligt, siger træner Flemming Bockelund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top