VB 1968 anker dom
SBU Sjælland skal forklare sig

VB 1968 brugte i hele efteråret Gbati Kodjo, der var kommet fra Rødovre. Da han ville skifte til Vigerslev her i foråret, gik det op for VB 1968, at der var problemer med hans licens. VB 1968 gjorde SBU Sjælland opmærksom på problemet. Det fratog VB 1968 for en bøde, men SBU Sjælland fratog klubben de 17 point, der var opnået med Gbati Kodjo på holdet. Efter nogen betænkningstid har VB 1968 nu valgt at anke dommen, fortæller klubformand Jørgen Franck.
-Anken omfatter to ting. For det første er vi utilfredse med den service, vi fik af DBU Sjælland, da vi bad om hjælp til at få spillercertifikatet. De efterlod KlubOffice i en stand, hvor 30 af vores medlemmer kunne sætte Kodjo på holdkortet uden nogen form for advarsel og vel og mærke uden spillercertifikat. For det andet finder vi, at det er usportsligt over for de klubber, der slog os i efteråret. Vi spillede mod alle klubberne i efteråret med Kodjo på holdet. Derfor skal vi ikke taberdømmes, men f.eks. fratages retten til oprykning. Dette vil sikre at det er de rigtige oprykkere der findes set over hele sæsonen, siger Jørgen Franck.
-Vi regner med at få et svar i løbet af to uger, siger Jørgen Franck.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top