Blandet indsats af serieholdene
Bagsværd jagter redning

Indsatsen og resultaterne var meget blandede, da de lokale seriehold spillede i weekenden. VB 1968 mødte i sjællandsserien topholdet Stenløse og førte med 1-0 til meget kort før tid, da Stenløse fik gjort det til 1-1.
Brian Nielsen havde nettet med et superbt mål. VB 1968 er hårdt presset i nedrykningsstriden, men der er tro på, at det lykkes at blive.
I serie 1. smed Gladsaxe-hero den sidste chance for at komme med i oprykningskampen. Espergærde var på besøg og kom foran. Men to mål kort før pausen gave Gladsaxe-Hero en føring.
Efter pausen gik det helt for Gladsaxe-Hero, der måtte indkassere fire mål til slutresultatet 2-5.
I serie 2 har Bagsværd virkelig sat en slutspurt ind. Det er blevet til sejre i de to seneste kampe.
I lørdags vandt Bagsværd 5-2 ude over Værløse.
-Vi kom skidt ud til første halvleg, hvor Værløse i det første kvarter sad på hele spillet. Alligevel kunne Bagsværd bringe sig foran i det 14 minut ved Benjamin Bentsen. Markussen. Bagsværd kom yderligere foran i det 31 minut ved Jeppe Mathiasen. Værløse reducerede i samme minut. Bagsværd havde halvlegens største chance og scorede igen til 3 – 1 ved Simon Meyer på oplæg fra Kenneth Beyer. I anden halvleg kom Værløse igen bedst fra start, og reducerede til 2 – 3 kort ind i halvlegen. Bagsværd lukkede kampen med yderligere to mål ved Benjamin Søndberg og Simon Meyer.
-Vi har nu bragt os i den situation, at vi selv kan sikre os overlevelse. Vinder vi de sidste to kampe, er vi stadig at finde i serie 2. Skulle vi tabe den første kamp, er vi afhængige af andre resultater. Men det ser langt mere positivt ud, end det gjorder for 14 dage siden, siger træner Flemming Bockelund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top