Det går den rigtige vej
Sygefraværet i kommunen bevæger sig langsomt nedad

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) har maj 2016 offentliggjort sygefraværsstatistikker for 2015, som gør det muligt at sammenligne sygefraværet i Gladsaxe Kommune med sygefraværet i andre kommuner.
Gladsaxe Kommunes sygefraværsprocent 2015 (opgjort 26. maj) er 5,3, hvilket svarer til 12,1 dage. Det er under gennemsnittet for kommunerne i Region Hovedstaden, hvor sygefraværsprocenten er 5,5, hvilket svarer til 12,5 dage. I 2014 var Gladsaxe Kommunes sygefravær på niveau med kommunerne i Region Hovedstaden. Her var sygefraværsprocenten 5,6, hvilket svarer til 12,8 dage. Sygefraværet er faldet i både Gladsaxe Kommune og Kommunerne i Region Hovedstaden fra 2014 til 2015.
Af kommunestrategien fremgår det: ”at Gladsaxe Kommunes sygefravær ligger på det gennemsnitlige niveau af regionens kommuner i 2018”. Dette mål er nået i 2015. Administrationen vil derfor udarbejde forslag til nyt mål i forbindelse med opfølgningsredegørelsen, der forelægges Økonomiudvalget februar 2017.
Gladsaxe Kommunes sygefravær i 2015 er også lavere end landsgennemsnittet, som er 12,2 dage. Gladsaxe Kommunes sygefravær placerer sig som nr. 58 ud af de 98 kommuner i hele landet. Der er 5.248 fuldtidsansatte i kommunen.
Gladsaxe Kommunes sygefravær var dermed lavere end både kommunerne i Region Hovedstaden og hele landet i 2015.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top