En beretning om Gladsaxe Idræts Forening gennem 100 år
Den første tid

Gladsaxe IF blev startet den 21. juni 1916 under navnet Søborg Idrætsforening.
Der var startet en anden idrætsforening i Gladsaxe Kommune nogle få år tidligere, men den kunne ikke finde fodfæste og gik hurtig i opløsning.
Men i foråret 1916 var der nogle unge fodboldspillere, der syntes, de måtte samle sig i en forening, så de kunne spille turneringskampe.
De fik hjælp af nogle lokale, voksne borgere, der havde lidt kendskab fra københavnske foreninger, så der kunne etableres en stabil idrætsforening.
Søborg Idrætsforening/SI blev den første, organiserede idrætsforening i Gladsaxe Kommune og med det formål at skabe interesse for al idræt!
Det var dog med fodbold som omdrejningspunkt.
Først på en lille mark ved mosen i Maglegårds-kvarteret og siden på græsarealet på Wergelands Alle, der stadig benyttes af eleverne på Søborg Skole.
Når de unge fodboldspillere så løbetrænede på villavejene, fandt de ud af, at de var rigtig dygtige løbere, og de begyndte så på atletik i 1917.
Nogle boksere meldte sig til samme år, og så havde foreningen pludselig 3 idrætsgrene – atletik, boksning og fodbold – samt gymnastik om vinteren i Søborg Skoles gymnastiksale.
Fodboldspillerne blev imidlertid i starten af 20erne lidt utilfredse med, at atletikfolkene ofte fik medaljer og plaketter, når de havde vundet en konkurrence, mens fodboldholdet ikke fik noget med hjem fra en vundet kamp.
Så brød fodbolden ud af Søborg Idrætsforening i 1923 og dannede sin egen forening, Søborg Boldklub, den senere Gladsaxe Boldklub. I 1980 blev den til Gladsaxe-Hero Boldklub, da de to fodboldklubber på Gladsaxe Stadion endelig fandt sammen efter mange tidligere, mislykkede forsøg.

FIG bliver startet
I 20erne var der ikke mange idrætsforeninger i Gladsaxe. Faktisk kun 2, nemlig SI og Søborg Boldklub.
Sammen fik de talt med DUI og spejderne, der udøvede uorganiseret idræt, om at danne en organisation, der kunne tale med sognerådet med fælles og større og vægt om idrættens forhold og betingelser. Det var i 1923 starten på FIG – Fællesrepræsentationen af Idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune – nu ændret til Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe. En af Danmarks allerførste idrætssammenslutninger.
I de år, hvor idrætten var i sin vorden i Gladsaxe, skulle der betales for vedligeholdelse af græsbanerne, og i 1924 fik FIG en regning fra sognerådet på kr. 48,80. Man fik dog senere et afslag på kr. 2,50 for køb af en rive.
Og ville foreningerne benytte Søborg og Gladsaxe skolernes gymnastiksale, skulle der i 1924 betales kr. 2,00 pr. måned pr. medlem – og minimum for 27 medlemmer.
Jo, det var andre tider dengang.

Atletik med størst succes i starten
SI koncentrerede sig efter bruddet med fodboldspillerne sig om atletik og boksning og om vinteren gymnastik. Også brydning dyrkede SI-medlemmerne, men mange vanskeligheder med træning var årsagen af brydningen stoppede i 1932. Atletikken havde størst succes og fik mange flotte resultater på Østerbro Stadion og ved forskellige løb i Københavnsområdet.
Meget tidligt kom håndbold på programmet. Jeg har læst, at man allerede i 1927 fik tilladelse til at spille bold i gymnastiksalene. Det var naturligvis gymnastikfolkene, der blot ville lege med bold, som drenge og piger havde gjort i skolerne fra før århundredeskiftet. Det organiserede, indendørs håndboldspil med faste regler var slet ikke opfundet. Det kom først midt i 30erne.

Bokserne slog fra sig
Det var bokserne, der i 30erne havde de bedste elitefolk med flere danske mestre. Meget store boksestævner blev arrangeret i daværende Søborghus Kro og i K.B. Hallen under og efter krigen var gode indtægtskilder og var grundlaget for økonomien i SI.
– og gymnastik og atletikken voksede
Gymnastik og atletik var medlemsmæssigt de store trækplastre for de aktive i 30erne og 40erne og skabte stort sammenhold under krigen. Blandt andet blev der arrangeret flere store stævner på Gladsaxe Stadion efter indvielsen i 1940.
I maj 1941 besluttede lederne i SI at stifte en speciel ungdomsafdeling for alle foreningens medlemmer under 18 år uanset idrætsgren. Afdelingen havde sine egne vedtægter og bestyrelse, der skulle skabe interesse for unges idræt og sørge for deres træning m.v.

Flere idrætsgrene at tilbyde borgerne
Indtil 1972 havde GIF fem idrætsgrene: atletik, boksning, gymnastik, håndbold og svømning.
I 20erne også brydning og i en kort periode (1962-65) en volleyball-afdeling.
Efter at alle atletikfolkene blev ”forvist” til Bagsværd Stadion i 1972, og afdelingen blev sammenlagt med Bagsværd IFs atletik til BAC, havde GIF primært indendørs idrætsgrene.
Og med årene fik vi også acceptable forhold – især da vi fik vore egne foreningslokaler i Gladsaxe Sportshal – så medlemstallet voksede støt i takt med borgernes ønske om motion og bevægelse som et sundhedsfremmende islæt.
Bokserne havde desværre nogle ledelsesmæssige problemer i midt 80erne og var ude og inde af GIF, indtil bokseafdelingens medlemskab af GIF endeligt sluttede i midt 90erne.

GIF som en flerstrenget forening
Fra starten i 1916 og helt op til 1953 havde foreningen fælles bestyrelsen og økonomi, og der blev gennemført mange fælles aktiviteter for at skaffe økonomi til den fælles drift.
Det var i den periode, SI var medarrangør af Fagenes Fest og fælles sommerfester på kommunens store samlingssted, der var stadion i Gladsaxe Idrætspark
Det var også her, at SI/GIF fra 1942 stod for særdeles velbesøgte Sct. Hans fester – de sidste år dog i samarbejde med Søborg/Gladsaxe Boldklub.
Sct. Hans festerne på Gladsaxe Stadion sluttede midt i 70erne, da GIF og GB ikke kunne konkurrere med Lions Club’s kommunalt støttede arrangementer på Bagsværd Sø.

Navneskift

I borgmester Erhard Jakobsens regeringsperiode skulle ”alt” helst have ”Gladsaxe” med, og det blev også anledningen til, at SI i 1968 ændrede navn til Gladsaxe Idræts Forening/GIF.
Også mange andre foreninger tog samme skridt for at stå godt med kommunens øverste ledelse, der bestemt også i den periode forstod at gøre Gladsaxe kendt og borgerne tilfredse med mange nye faciliteter og aktiviteter.

GIFs organisation gennem 100 år
Et par store, markante organisatoriske ændringer har SI/GIF haft i sin 100 årige historie.
I de første 37 år blev foreningen ledet af én bestyrelse, men 1953 blev lederne enige om at slutte den fælles økonomi. Foreningen var nu så stor, at der var forskellige interesser mellem idrætsgrenene atletik, boksning, gymnastik, håndbold og svømning.
Der blev dannet separate afdelinger med egen bestyrelse, økonomi og generalforsamling, og som samlende enhed blev Hovedforeningen etableret som en overbygning med en hovedbestyrelse, som bestod af de siddende formænd for de tilsluttede afdelinger og et forretningsudvalg.
Forretningsudvalgets 3 medlemmer til at varetage foreningens fælles interesser uanset idrætsgren.
Den organisatoriske opbygning fungerede fint i næsten 60 år. Selvfølgelig var hovedbestyrelsen ikke fuldt enige om alting, men samarbejdet fungerede og mange fælles aktiviteter og faciliteter blev skabt til glæde for økonomi og medlemmer.
Og ikke mindst kunne GIF som kommunens første og største idrætsforening tale på de mange medlemmers vegne over for politikerne og forvaltningen – og som regel blev vores stemme også hørt og vores meninger og forslag respekteret – ligesom GIF fik en stærk indflydelse på udviklingen af idrætten og dens betingelser med repræsentation i FIGs bestyrelse, i diverse nedsatte udvalg på såvel formelt som uformelt niveau og i vigtige arbejdsgrupper.
GIF kunne tale på vegne af hele foreningen og de mange medlemmer, der også var borgere i Gladsaxe.
Men for blot seks-syv år siden kom et par nye afdelingsformænd for håndbold og svømning ind i hovedbestyrelsen, og de skabte desværre nogle store gnidninger, da de ikke havde deres ”fortid” i GIF og derfor ikke forstod betydningen af sammenholdet i GIF og foreningens traditioner.
Store diskussioner og ikke altid lige gode og hyggelige møder skabte uro, og en udskiftning i forretningsudvalget blev konsekvensen.
Denne beretnings skribent forlod efter 38 år, heraf 30 år i formandsstolen, skuffet hovedbestyrelsen.
I perioden 2011-2013 arbejdede den nye og til dels uerfarne hovedbestyrelse med et såkaldt ”serviceeftersyn” af GIFs organisation, vedtægter og samarbejdet afdelingerne imellem. Heller ikke et arbejde der fandt sted uden brydninger og forskellige meninger mellem hovedbestyrelsens medlemmer.
Forslag til den nye organisation lå færdig i slutningen af 2013.
Den daværende hovedbestyrelse havde fundet frem til ændrede vedtægter for GIF og erstatning af hovedbestyrelsen med et formandskab bestående af formændene for de tilsluttede idrætsgrene – gymnastik, håndbold og svømning.
Idrætsafdelingerne fik ved samme lejlighed kreeret egne vedtægter og tog deres hidtidige kaldenavne som officielle, vedtægtsbestemte foreningsnavne:
Gymnastik: GIF-Gymnastik
Håndbold: Gladsaxe HG
Svømning: Gladsaxe Svømmeklub
På ekstraordinære generalforsamlinger i de tre afdelinger og et efterfølgende ekstraordinært repræsentantskabsmøde i januar 2014 blev en ny organisation vedtaget og ændret til det, den er i dag, hvor de tre idrætsgrene – gymnastik, håndbold og svømning – er helt selvstændige foreninger med egne vedtægter, bestyrelse og økonomi – og i øvrigt er vedtægtsbestemt medlemsforening i Gladsaxe Idræts Forening.
Med efterfølgende personændringer blev sammenholdet glædeligvis fastholdt under medlemskabet af GIF, så foreningen nu kan fejre sit 100 års jubilæum her i juni 2016.

Formændene i SI /GIF gennem 100 år
Den første formand for SI var Christian M. Beck. Han blev bedt om at træde til i opstarten, da det var nødvendigt for den nystiftede forening at have en myndig person, der havde forstand på love og regler. Han blev siddende i stolen til 1923, hvor han blev afløst af Aage Nielsen, der fik seks-syv år på posten.
Disse foreningsledere har jeg ikke kendt, så derfor ikke meget at berette fra min side.
Blandt de unge, der ønskede en forening i 1916 og kom med i den første bestyrelse, var 19-årige Martin Jensen. Han var meget aktiv både som idrætsmand på atletikbanerne og som medlem af bestyrelsen, så i 1930, da han nu var 33 år og havde fået erfaring i bestyrelsesarbejdet, blev han valgt til formand.
Han var i foreningens ledelse i 54 år (!) og altså formand i 40 år (!), inden han i 1970 overlod posten til Richard Lundgren Pedersen, der nødtvunget modtog valg, selv om han på det tidspunkt også var formand for svømme-afdelingen.
Mere om Martin Jensen senere i denne beretning.
For lige at gøre formandsrækken færdig – for det er hurtigt overstået, så kom Leif Hansen til fra 1973 og de næste otte år, inden han i 1981 overtalte mig – Svend Breum Petersen – til´at tage formandsposten efter at have været hovedsekretær i otte år.
Leif Hansen – udnævnt æresmedlem nr. 12 i GIF – var også formand for FIG og mente, at han nu måtte hellige sig idrætten generelt i Gladsaxe og ikke en enkelt forening.
Det gjorde han i FIG-bestyrelsen i over 25 år – heraf de 18 år som formand – og døde desværre pludseligt knap 60 år gammel i 1997 kun fem dage efter, at annexhallen (nu hal 2) ved Gladsaxe Sportshal blev indviet. En hal som han og FIG havde kæmpet for i rigtig mange år til boldidrætterne basketball, håndbold og volleyball.
Mens jeg sad i håndboldbestyrelsen fra 1957 til 1982 – med små afbrydelser under soldater- og studietid – blev jeg i 1973 valgt som sekretær til hovedbestyrelsen, og da så Leif Hansen forlød formandsposten, fik jeg den ære at sidde i stolen som GIFs hovedformand i 30 år (1981-2011).
Jeg har i den tid set det som hovedbestyrelsens primære opgave at støtte lederne i de tilknyttede idrætsafdelinger i deres forhandlinger med kommunen og i øvrigt varetage fællesopgaver for GIFs idrætsafdelinger som drift af klublokale og andre mere overordnede opgaver.

GIF aktiv medspiller i Gladsaxe-idrætten
Foreningen har siden starten i 1916 været en aktiv medspiller og aktør i Gladsaxe-idrættens udvikling og altid blandet sig i debatten på forskellige vis og siddet med ved bordet, hvor det var muligt i de forskellige instanser.
Hovedformændene Martin Jensen og Leif Hansen var i deres tid stærkt optaget og involveret i den generelle udvikling af idrætten i kommunen og besad mange tillidsposter.
Denne opgave fandt jeg vigtig, og derfor påtog jeg mig også en del tillidsposter som f.eks. at repræsentere GIF som den største idrætsforening i Gladsaxe Kommune i Foreningernes Idrætsråd Gladsaxe/FIGs bestyrelse i 25 år (1988-2013), bl.a. i 12 år næstformand, være repræsentant for idrætten generelt i 13 år (1997-2009) i Gladsaxe Kommunes Folkeoplysningsudvalg, og tilknyttet lokalradionævnet i syv år (1990-1997).
Derudover har jeg siddet i Idrætsklinikken NORDs bestyrelse i næsten 25 år (1993-2016) og været den ene af Gladsaxe Kommunes to valgte medlemmer til NORDs repræsentantskab fra 1999 til 2016.

Efter et par meget turbulente år med dårligt samarbejde og klima i GIFs hovedbestyrelse valgte jeg som tidligere nævnt at fratræde som hovedformand i 2011.
Svømmeformand og dermed også medlem af GIF hovedbestyrelsen, Søren Faurholm Christensen, mente, at han også godt kunne påtage sig formandsposten i GIF Hovedforeningen, og han satte sig i stolen efter et meget ”specielt” forløb af repræsentantskabsmødet – et forløb, som jeg ikke med min bedste vilje kan betegne som vellykket eller værdigt for en idrætsforening drevet af frivillige.
Den nye formand havde ikke samme veneration for samarbejdet mellem afdelingerne i GIF, som jeg havde, og han så det som sit primære mål at ændre GIFs organisation. Efter mange møder og diskussioner lykkedes det at finde en farbar vej og få overbevist afdelingsbestyrelserne.
Primo 2014 blev en ny struktur for GIF vedtaget.

Få formænd på 100 år
Set i det store perspektiv, så har der gennem 100 år kun været syv formænd for GIF, hvoraf Martin Jensen og jeg har repræsenteret SI /GIF i 70 år af foreningens 100 årige historie.
Ganske imponerende, hvis jeg selv skal sige det, at kun to personer har kunnet tegne GIF i over totredjedel af GIFs beståen.
Legendariske Martin Jensen, der var medinitiativtager til stiftelsen af den første ”rigtigt” organiserede idrætsforening i Gladsaxe Kommune, blev en meget markant person i idrættens udvikling i hele kommunen helt op til 1970, da han sluttede som aktiv idrætsleder efter 54 år i en alder af 73 år.
Hans første ”fodaftryk” kom allerede i 1923, da der som tidligere nævnt kun var to idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune.
SI og Søborg Boldklub, fik talt med DUI og Spejderne for at finde en vej til bedre forhold og betingelser for idrætten og til større indflydelse på sognerådets beslutninger.
Det var starten til FIG i 1923 – en af Danmarks allerførste idrætssammenslutninger. I dag er FIG interesseorganisation for de ca. 100 idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune.
Efter at have modtaget valg til formand for SI i 1930 og med pladsen i FIGs bestyrelse (formand 1942-1962), var det – efter sigende – Martin Jensen, der ”med fast hånd styrede” idrættens udvikling i kommunen. Han havde op gennem 30erne forhandlingerne med sognerådet (senere kommunalbestyrelsen/byrådet) og det nedsatte idrætsudvalg om etableringen af Gladsaxe Idrætspark med fodboldbaner og badmintonhal (indviet 26. maj 1940) og senere Bagsværd Idrætspark (færdiganlagt i 1945).
Politikerne fik – godt hjulpet på vej af Martin Jensen og ledere fra øvrige foreninger – øjnene op for fritidslivets betydning, og de fælles møder fik med årene en mere fast plads i samarbejdet mellem rådhuset og foreningerne.
Efter krigen, da kommunens økonomi blev forbedret, startede idéerne om et udvidet Gladsaxe Idrætspark mellem Gladsaxevej og Vandtårnsvej, hvor der i en årrække bl.a. var etableret en campingplads.
Martin Jensen brugte sin position som formand for den største idrætsforening (1930-1970) og FIG (1942-1962) til at skubbe på forbedringer over for skiftende sognerådsformænd og borgmestre.
Det var ikke kun udbygningen af faciliteterne, da skolernes gymnastiksale ikke længere kunne tilfredsstille borgernes og foreningernes behov, der stod på dagsordenen – også økonomiske tilskud var aktuelle i forhandlingerne med forvaltning og politikerne.
Især Erhard Jakobsen kunne se idrætten som en god sag at investere i, og resultatet blev Gladsaxe Friluftsbad (1958) og Gladsaxe Skøjtehal (1960), hvorimod Gladsaxe Sportshal efter mange vanskeligheder med entreprenører først stod færdig i 1972. Gladsaxe Svømmehal kom til i 1977 og Hal 2 i 1997. Fodboldstadion fik overdækket tribune i 1972 og endnu en tribune i starten af 00erne.
Da Martin Jensen i 1970 sagde ”nej tak” til flere år som hovedformand, var der en lille pause i GIFs overordnede idrætsarbejde i kommunen.
Det blev genoptaget, da Leif Hansen i 1972 blev valgt til FIGs bestyrelse og året efter som hovedformand i GIF. Leif Hansen var formand for FIG i 18 år (1979-1997) og kæmpede fra sin plads i FIG, i fritidsnævnet (måske hed det idrætsudvalget) og senere i Folkeoplysnings-udvalget hårdt for idrættens generelle vilkår med bl.a. øgede deltagertilskud til foreningerne, en fin trænertilskudspulje og nye faciliteter – en opgave jeg også påtog mig efterfølgende. Man var vel blevet ”oplært” af såvel Martin som Leif.

Foreningen fester
SI/GIF har altid forstået at markere sine årstal, og medlemsfester har især i tidligere tider holdt sammen på medlemmerne og deres tilhørsforhold til foreningen.
Mange fester blev holdt. Meget tidligt i historien var det udendørs ved Garhøjen på Holmevej, juledag på Søborghus Kro og siden i Borgernes Hus. Sct. Hans festerne på Gladsaxe Stadion fra 1942 til midt 70erne. Jubilæer er blevet fejret med idrætsarrangementer og naturligvis medlemsfester, hvor også andre formænd har været inviteret som repræsentant for deres foreninger ligesom samarbejdspartnere, politikere, forvaltning og selvfølgelig FIG har været med.
Bedst husker jeg naturligvis medlemsfesterne i håndboldafdelingen i huset på Erik Bøgs Alle og i festlokalerne på toppen af punkthuset i Høje Gladsaxe, hvor der var rigtig ”gang i den” – og så de jubilæer, som jeg selv har været en del af.

Tidligere jubilæer
Svagt i erindringen står 50 år og 60 års jubilæerne i hhv. 1966 og 1976 – men især 75 års jubilæet i 1991 står klart, da det var det store jubilæum i min tid som hovedformand. Stor reception i sportshallens café med rigtig mange gæster fra idrætsforbund, foreninger, organisationer, kommunens politikere og forvaltning – og med Gladsaxe Pigegarde marcherende ad Vandtårnsvej til Sportshallen som festligt indslag.
Medlemsfesten fandt sted i Kennedy Skolens festsal (nu Grønnemose Skole) med meget stor deltagelse af ”Det officielle Gladsaxe” samt ledelse og medlemmer fra de fire afdelinger, der i de år var tilknyttet fællesskabet GIF.
I 2006 blev GIFs 90 års fødselsdag markeret sammen med mit 25 års jubilæum som hovedformand med bl.a. reception i klublokalet.
Ved en festlig ceremoni i Holmens Kirke på Valdemarsdag modtog foreningen en ny fane fra DanmarksSamfundet.
Hovedforeningen og afdelingerne arrangerede ”Store GIF-dag” i Gladsaxe Sportshal/Svømmehal med aktiviteter for gymnastik, håndbold og svømning.
Socialt sammenhold er vigtige ingredienser i dagligdagen for os alle, og det er foreningslivet dygtig til at holde fast i. Medlemsfester er stadig populære for alle aldersgrupper – også i GIF.

Hæder og ære
Gladsaxe IF har gennem årene været flittige til at hædre sine egne trofaste ledere.
Hæderstegnet (tidligere kaldt 10 års nålen) er blevet givet til frivillige GIF-ledere (citat fra vedtægter) ”for en god og gedigen indsats i en årrække, og som med interesse har virket for foreningens arbejde”. Rigtig mange er blevet hyldet og dekoreret med GIFs Hæderstegn – og ganske naturligt i en forening med 100 år.
Æresmedlem er langt mere sjældent at blive i GIF, og sådan skal det også være. At få tildelt denne store ære kræver rigtig mange års aktivt lederskab.
”Til æresmedlemmer kan en enig hovedbestyrelse udnævne personer, som har gjort foreningen store, værdifulde tjenester. Disse tildeles foreningens ærestegn”.
Sådan stod der i GIFs tidligere vedtægter, og disse statutter – i dag måske lidt højttravede i sin ordlyd – er blevet fulgt helhjertet gennem alle 100 år.
Martin Jensen blev det første æresmedlem i 1941 ved foreningens 25 års jubilæum, og siden har jubilæer oftest været anledningen til at udnævne æresmedlemmer.
I de 100 år er der indtil nu kun udnævnt 35 trofaste, frivillige ledere til æresmedlemmer – syv under Søborg Idrætsforening i de første 52 år op til 1968 og efterfølgende 28 under Gladsaxe Idræts Forening – heraf er vi desværre kun 17 nulevende. Måske bliver kredsen udvidet her i jubilæumsåret… Man skal jo ikke være karrig med at påskønne mangeårige, dygtige medlemmer.
I 1996 indstiftede GIFs hovedbestyrelse en ny hædersbevisning – Martin Jensens Mindepokal – en vandrepokal som hvert år på repræsentantskabsmødet blev givet til en særligt aktiv leder. I alt 13 gange blev lederpokalen tildelt en ”rigtig” GIFer, indtil personskiftet på GIFs hovedformandspost i 2011 sluttede denne tradition.
Gladsaxe Kommunes Idrætspris for aktive gives til den udøver, der efter indstilling har ydet årets største idrætspræstation blandt Gladsaxe’s aktive udøvere i det pågældende år.
Den allerførste modtager af prisen blev GIFs idrætsgymnast Hanne Thorup i 1975 for sit DM i redskabsgymnastik og sine præstationer ved EM og VM.
Siden hen har Gladsaxe/HGs håndboldherrer modtaget aktivprisen i 1983 for DM-sølvmedaljer og i 2000 fik handicapsvømmeren John Petersson (”Piskeriset”) prisen for sine medaljer ved de paralympiske lege (handicap-OL) i Sidney.
Gladsaxe Idrætslederpris gives til en idrætsleder, der gennem en årrække har ydet en stor arbejdsindsats for sin forening eller idrætten generelt i Gladsaxe.
Her kan det konstateres, at GIF ikke har holdt sig tilbage. Siden Idrætslederprisen blev indstiftet i 1973, er GIF-ledere fået anerkendelse for deres indsats og blevet hædret ikke færre end 13 gange af den siddende borgmester ved byrådets årlige idrætsmodtagelse.
Martin Jensen var den første modtager i 1973 og siden har Helge Nielsen (1975 – boksning), Jørgen Lund Pedersen (1978 – håndbold), Hans Chr. Hinsch (1979 – gymnastik), Steen Johannesen (1984 – håndbold), Erik Alslund (1987 – gymnastik), Leif Larsen (1991 – håndbold), Leif Hansen (1992 – GIF + FIG), Nina Bundgaard (1997 – gymnastik), Svend Breum Petersen (2001 – håndbold + GIF + FIG), Hanne-Jette Hinsch (2002 – gymnastik) – Frank Bøgelund (2010 – gymnastik) og Irene Chabior (2014 – svømning) modtaget lederprisen.
Unægtelig en flot GIF repræsentation blandt hædrede idrætsledere i Gladsaxe.
Dansk Idræts Forbunds ærestegn blev i 1933 givet til SIs første formand, Christian M. Beck, i 1947 blev ærestegnet tildelt Martin Jensen for hans store indsats for idrætten i Gladsaxe, og i 1976 var det bokseformanden, Helge Nielsen, der blev hædret. Hæderen blev i alle tre tilfælde indstillet af DABU (bokseforbundet) for ledernes indsats – ikke mindst i f.m. de mange velbesøgte boksestævner før, under og lige efter krigen.

Atletik
Atletikken, som var med fra 1917, var grundpillen i SI efter fodboldspillerne forlod foreningen i starten af 1923. Der var som fortalt mange dygtige udøvere, og mange mesterskaber blev vundet gennem tiderne – især i løbedisciplinerne i 20erne og 30erne. Senere kom også de øvrige atletikdiscipliner godt med.
Blandt de dygtige løbere var Christian Sørensen kaldet “Svir”, der vandt foreningens første DM i 1924 i 20 km løb, og en ung mand ved navn Martin Jensen, der også var med ved etableringen af foreningen i 1916 og senere blev en markant idrætspersonlighed i kommunen.
Martin Jensen vandt allerede i 1919 SIs første medalje ved DM. Bronze i 5000 m løb og håndtryk af Kong Christian X. Efterfølgende blev det til flere københavnsmesterskaber, og sejre i datidens store løb i hovedstadsområdet: Brønshøj Rundt, Søborghus Løbet, Kronborg-Løbet m.fl.
I årene 1945-46 var Anne Iversen foreningens store medaljesluger. I disciplinerne højdespring, længdespring, 80 meter hækkeløb samt 8-kamp og 3-kamp blev det til flere danske mesterskaber og danske rekorder, og ved EM i Oslo vandt Anne Iversen sølv i højdespring uden tilløb (dansk rekord 1,57 m) og bronze i længdespring og 80 m hækkeløb.
Senere blev det til DM guld til Kirsten Halner i 400 m løb i 1968, og året efter i 1969 vandt hun DM guld i højdespring. Endvidere vandt hun tre gange sølv ved DM.
Om vinteren kunne der ikke dyrkes atletik, men så indtog medlemmerne skolernes gymnastiksale, og holdt formen vedlige indtil forårets komme
Midt i 60erne inviterede atletikafdelingen til et meget stort stævne med deltagelse af verdenselite fra bl.a. Sovjet, Polen og Tyskland, men desværre svigtede publikum og vejrguderne ved de to stævner – dels på Gladsaxe Stadion, dels på Frederiksberg Stadion – og resultatet blev et dundrende underskud, som bestyrelsen kæmpede med i årevis. Havde afdelingerne ikke haft hver sin økonomi, var hele foreningen blevet ruineret.
Desværre fik atletikken – den ene af foreningens start-idrætter – en lidt brat afslutning i GIF, da kommunen i 1972 ville ombygge Gladsaxe Stadion til et rent fodboldstadion og lovede at udbygge Bagsværd Stadion til et rigtigt moderne atletikstadion.
Atletikafdelingen tog straks kontakt til Bagsværd IFs ledelse, og de dannede sammen Bagsværd Atletik Club, der i dag er blandt landets bedste.
At Gladsaxe Kommune ikke altid har kunnet overholde de lovede terminer for nye anlæg, er der mange beviser på. Således gik der 23 år, før atletikken fik de lovede kunststofbaner i Bagsværd! Nu har de nogle af de bedste atletikforhold i hovedstadsområdet.

Boksning
Boksning, som var med næsten fra starten af SI 1917), havde sin store glansperiode i 30erne med stævner i daværende Søborghus Kro, i ”Emdruplund” og senere også i daværende Borgernes Hus (bygningen ved siden af det gamle Søborg Posthus v/Søborg Skole).
Mange danske og københavnske mesterskaber blev vundet i årene fra 30erne til 70erne. Navne som Viggo Frederiksen og broderen Kaj ”lille Kaj” Frederiksen (9 DM og OL deltagelse i Berlin 1936), Manfred Olsen, Helge Nielsen, Poul Olsen, Ole Kajberg, Kjeld Ljungstrøm, Mogens Sørensen, Lars Andersen, Jens Schlütter, m.fl. gjorde sig flot bemærket i bokseringen.
Helge Nielsen blev en kendt international kampleder og var en del år også formand for bokseafdelingen.
Under krigen og i årene efter til helt ind i 50erne afviklede foreningen store boksestævner i KB-hallen og i Idrætshuset på Østerbro. De var en rigtig god økonomisk hjælper for alle i SI uanset idrætsgren.
Det var i øvrigt GIFs bokseafdeling, der afholdt det store internationale stævne Gladsaxe Box Cup i Gladsaxe Sportshal i starten af 70erne, og som levede videre i nogle år under navnet Copenhagen Box Cup.
I 1977-78 og årene derefter, da GIF havde flere topboksere, blev flere internationale boksestævner arrangeret i Gladsaxe Sportshal med boksere fra England, Sovjetunionen, Polen, Sverige m.fl.
Bokseafdelingen havde mange trofaste foreningsledere, der kæmpede hårdt for deres aktive på svære betingelser, men uro i lederstaben kostede troværdighed, og i 1977 besluttede formanden og et flertal af bestyrelsen at melde sig ud af GIF og startede Gladsaxe Bokse Klub.
I 1989 et par år før GIFs 75 års jubilæum (1991) meldte formanden, Erik Petersen, at bokserne igen ville under GIFs faner, og der blev holdt et flot jubilæumsstævne, og boksemedlemmerne deltog i alle jubilæumsaktiviteterne.
Men stemningen og nye ledelsesmæssige problemer opstod i 1996, og bokseklubben forlod igen sammenholdet i GIF. I dag er bokseklubben ikke længere medlem af GIF.
Gymnastikafdelingen – også en af GIFs grundpiller – blev ”selvstændig” i 1941 – og oprettede samme år en særlig dameafdeling(!), som deltog i mange arrangementer med diverse opvisningshold, bl.a. var ”Foreningens bedste hold” og ”De røde piger” populære.
Herrerne dyrkede mest gymnastik for at holde sig i form uden for atletiksæsonen.
Gymnasterne har altid haft en noget omtumlet tilværelse i kommunen. Mange gulve i gymnastiksalene er blevet slidt flittigt siden 1920erne, da gymnastikfolket fik tider i Søborg Skoles gymnastiksale – kommunens eneste.
Stort set alle kommunens skoler har haft besøg af gymnastikhold med forskellige discipliner fra ren motionsgymnastik til højt avanceret idrætsgymnastik.
For at vise forældre og pårørende, hvad gymnasterne har brugt timerne og træningen til i vinterhalvåret, har gymnastikafdelingen i en lang årrække afviklet en flot forårsopvisning. I starten var det i aulaen på Marielyst skole og siden hen i Gladsaxe Sportshal – altid for en fyldt hal. Forældre, bedsteforældre, onkler og tanter, ægtefælder og kærester, skolekammerater og legekammerater har i timevis fulgt gymnasterne på gulvet og flittigt kommet med begejstrede tilråb og klapsalver – uanset de ”optrædende” gymnasters kvaliteter og alder.

Første DM til GIF-gymnast
Foreningen havde således Danmarks første danske mester i redskabsgymnastik for kvinder, Ingelise de Blanck i 1960, og i 1971 og 1973 vandt Hanne Thorup Pedersen DM titler og deltog i 1973 i EM i gymnastik i London og året efter i VM i Varna/Bulgarien.
Ved GIFs 75 års jubilæumsfest blev Hans Chr. Hinsch hædret for sine 50 idrætsmærker i guld i træk (1941-1991). Mange erhvervet som atletikmand i SI/GIF, men Hans forblev i foreningen, da atletikafdelingen rykkede til Bagsværd i 1972, og udførte et kæmpearbejde som bestyrelsesmedlem gennem alle sine år i foreningen. I øvrigt en indsats som hans datter, Hanne-Jette Hinsch har videreført, dels som instruktør og dommer, dels bestyrelsen, hvor de seneste år har beklædt formandsposten.
Gymnastikken har altid forstået at følge med tiden og udvikle nye gymnastikformer. Alt fra motionsgymnastik over rytme, grand prix og idrætsgymnastik til spring- og TeamGym, Alt foregik helt frem til midt i 00erne kun i kommunens gymnastiksale. Men så kom idéen om en speciel gymnastikhal med springgrav og trampoliner. Interessen for spring var nærmest eksploderet, og i næsten hver have har forældre købt en trampolin til børnene.
Det smittede kraftigt af på gymnastikforeningernes udbud og ikke mindst på medlemstallet blandt børn og unge. GIF gymnastik måtte bl.a. leje sig ind i haller uden for kommunen for at tilfredsstille behovet for træning i alle springformer.
Mange forhandlinger med Gladsaxe Kommune om faciliteter til springgymnastik stod på. Ønsket var at få en gymnastikhal i Gladsaxe Sportscenter tæt på øvrige idrætsfaciliteter gik ikke i opfyldelse, da kommunen stilede efter en hal i Mørkhøj-området.
For at holde på gymnasterne måtte gymnastikbestyrelsen tage et eget vigtigt skridt i 2010. Etablering af en springgrav i Gladsaxe Sportshal – hal 2 (uden udbygning af hallen) – havde kommunen ikke økonomi til, så GIF-Gymnastik bekostede og forærede kommunen en springgrav i 2011.
Da Byrådet havde principbesluttet, at det var i Mørkhøj, der skulle ligge en multianvendelig hal, kom den tidligere værkstedsbygning i TV-Byen ind i billedet, men omkostningerne ved en ombygning var efter sigende lige så store som en nybygning.
Det blev så vedtaget at bygge den multianvendelige hal i Gyngemosen bag TV-Byen med gymnastik som primær idrætsgren. Den nyopførte Gyngemosehallen blev indviet i 2013 og hurtigt fyldt op med ivrige springgymnaster, og kapaciteten er nu fuldt udnyttet primært af GIF-Gymnastik.
I de seneste tiår har GIF-Gymnastik markeret sig blandt landets dygtigste springgymnaster, hvor TeamGym er meget populært. Flere GIFere har været på landsholdet og mange medaljer er hentet i de forskellige aldersgrupper lige fra mikrodrenge til seniorer.
Nu afvikler GIF-Gymnastik mange stævner – enten i eget regi eller som arrangør for specialforbundene.
GIF-Gymnastik har i jubilæumsåret ni landsholdsgymnaster i forskellige aldersgrupper og en landsholdstræner.
Også ønsket om bevægelse og motion generelt i samfundet har smittet kraftigt af på medlemstallet i gymnastikken. Mor/barn og far/barn er meget populært, og også den ældre generation tilmelder sig +60 gymnastik, så GIF-Gymnastik nu konkurrerer kraftigt med Gladsaxe Svømmeklub om at være Gladsaxe Kommunes største forening.

Svømning
I slutningen af 40erne fik gymnastikfolkene lyst til at svømme, og i 1949 blev svømmeafdelingen startet under ledelse af Inge Peters med træning i badeanstalterne i Øresund, Skudehavnen og Hellerup Havn, og om vinteren i Østerbro Svømmehal.
Svømmerne deltog i Nytårskapsvømning i Hellerup Havn, men den blev flere gange aflyst, når der var for meget is i havnen.
I 1958 bliver Gladsaxe Friluftsbad åbnet, og svømmerne får sin første hjemmebane. Senere anlægges et 50 meter konkurrencebassin.
I 1977 indvies Gladsaxe Svømmehal. Både det udendørs bassin og svømmehallen har lagt vand til mange danske mesterskabs-konkurrencer under
Dansk Svømmeunion og med GIF som stærkt engageret medarrangør.
Den meget flotte Gladsaxe Svømmehal med sit 50 m bassin og hæve-sænkebund blev den store
gevinst for GIFs svømmeafdeling, der indendørs havde været henvist til Egegård skoles og Blågård Seminariums små svømmehaller.
En ekstra velkommen facilitet for svømmerne – kommunens borgere og GIF – kom, da Bagsværd Svømmehal blev indviet i 2002.
Men Gladsaxe Svøm har brug for endnu mere vandtid til de mange interesserede, selv om klubben råder over tid i de to store svømmehaller og de mindre på Blågård, Gladsaxe skole (tidl. Egegård skole og Seniorcenter Bakkegården.
I 1997 oprettede svømmebestyrelsen et hold udelukkende for muslimske kvinder, og for dette initiativ blev af afdelingen belønnet med Gladsaxe Kommunes Kulturelle Initiativpris.
Adelingen har forøget sit medlemstal kolossalt, og er i dag Gladsaxe kommunes største forening med næsten 2200 medlemmer. Det er også den forening, der ligger højest placeret med hold i elitedivisionen.
Blandt de ledere, der har været med til den stærke fremgang i en ”menneskealder”, skal nævnes Sanne Skov, der som træner og leder har været en markant skikkelse såvel i konkurrenceafdelingen som i svømmeskolen sammen med Zbigniew Krasuski eller bare ”Kras”.

Mange elitesvømmere
Svømmeafdelingen har gennem tiderne haft mange fremragende svømmere med DM og andre flotte resultater, bl.a. flere danske rekorder – navne som Nini Henriksen DM 1957, Lene Rasmussen 1975 og Lene Vitus Nielsen 1979.
Efter at Gladsaxe Svømmehal blev indviet i 1977 har afdelingen haft mange flere svømmere i eliten – en af dem Louise Jansen i start 00erne.
Gladsaxe Svømmeklub (tidl. GIF Svøm), der for at være lidt sofistikerede og internationale, kalder sin konkurrenceafdeling for GSC (Gladsaxe Swim Copenhagen) deltager i landets bedste liga og har haft flere medlemmer blandt Danmarks bedste.
I 2005-06 vandt søskendeparret Carolina og Martin Chabior således både DM og NM medaljer – og handicapsvømmeren Claus Taudorf har sat flere verdensrekorder i sin klasse og Anne Roslyng nordiske rekorder for døve. Tidligere havde foreningen handicap-svømmeren, John Petersson – kaldet Piskeriset – der bl.a. vandt medaljer i alle karater ved fem paralympiske lege – senest i Sidney i 2000.
I de seneste år har Gladsaxe Svøm haft Kristina Thomsen med på landsholdet og til EM med guld-medalje på kortbane – og efter Pernille Blumes tilbagevenden til sin ungdomsklub, har GSC fået en svømmer på absolut topniveau med mange EM og VM medaljer i skabet – og bl.a. deltagelse ved EM i år i London/England og senere på året deltagelse i OL som den første Gladsaxe-svømmer nogensinde. Det er som bekendt i Rio/Brasilien.
Gladsaxe Svøm rummer plads til alle i alle aldre, lige fra baby-svøm over svømmeskole med hundredevis af børn og unge, der skal lære at svømme, til en stærk konkurrence-sektion og motionssvømmere.
Kun manglende vandtid i de kommunale bassiner sætter en grænse for medlemstilslutningen.

Håndbold
Håndbold spillede foreningens medlemmer i gymnastiksalene allerede i 20erne, men så vidt vides ikke organiseret med faste regler. Først i 1937 begyndte håndbolden at røre på sig, men da der blev bygget en hal i 1939/40 i Gladsaxe Idrætspark fik håndbold ikke adgang. Den blev forbeholdt badminton, som den stadig er.
De første officielle informationer om håndbold med turneringskampe i Gladsaxe fandt sted i 1944, da SI blev medlem af Københavns Håndbold Forbund, hvor 91 foreninger i hele København kun havde 3 haller at deles om.
Håndboldafdelingen blev selvstændig i 1953 med Arne Sørensen som formand. Men svære forhold betød, at der ikke var tilmeldt turneringshold i perioden fra 1953-56. Foreningen har siden deltaget i turneringskampe på forskellige niveauer og med varieret antal hold i aldersgrupperne.
Efter pausen op til 1956 kom en aktiv leder til hjælp for Arne Sørensen. Gunnar Kongstad Christensen fik retableret håndboldafdelingen, og sammen med en skolekammerat, Jørgen Lund Pedersen, plantede jeg mine første rødder i SI for omkring 60 år siden.
Med mit eget tilknytningsforhold fra starten til håndboldafdelingen, så vil denne beretning nok have flere historiske fakta end for de øvrige idrætter.
Jørgen Lund Pedersen og jeg kom allerede i håndboldbestyrelsen i slut 50erne, og efter vores soldatertid blev Jørgen Lund formand for håndbolden i 1963 og sad på posten i 24 år (1963-1987) – mange år med mig som næstformand. Jeg forlod håndboldbestyrelsen i 1982, da jeg året forinden var valgt til formand for GIF Hovedforeningen.

Trange kår for håndbolden
Håndboldspillet foregik i 50-erne og 60erne i trange kår. Fra at være en forholdsvis lille forening med træning og turneringskampe om sommeren udendørs på græsbanerne bag Marielyst skole, indtil vi i 1963 fik et par asfaltbaner i hjørnet ved Isbanevej på Gladsaxe Stadion.
Om vinteren foregik træningen i de små gymnastiksale på Marielyst skole, i Voldparken Skole lørdag aften(!) og Rødkilde Skole søndag formiddag(!), siden hen i Egegård skoles aula(!) og på Blågård Seminarium i Mørkhøj, i Kennedyskolens boldhal fra 1968 (i dag Grønnemose Skole) til Gladsaxe Sportshal i 1972.
Turneringskampene blev om sommeren spillet på græs- eller asfaltbaner helt frem til 1983, og vinterturneringen i de få københavnske haller, da der ikke var nogen indendørs hal i Gladsaxe. Vi følte faktisk, at vi altid spillede på udebane.
Kennedyhallen (1968) blev GIFs første hjemmebane i 1970 på dispensation, da hallen ikke havde den regelmenterede størrelse.
Stor glæde var der i 1972, hvor færdiggørelsen af Gladsaxe Sportshal endelig var en realitet. En sammenslutning med Mørkhøj Håndboldklub blev en realitet i forbindelse med den nye hal med rigtige dimensioner for en håndboldbane, og efterfølgende en placering som 3. divisionsklub for såvel dame- som herre seniorer.
I 60erne og 70erne deltog GIFs håndbold i mange stævner – både udendørs på græs og evt. asfalt og inde i de sjællandske og haller. Specielt udendørs-stævnerne rundt i sjællandske byer havde et godt og stort socialt og kammeratligt resultat. Mange venskaber blev skabt på tværs af kønnene.

Store oplevelser
Udlandsturene gik i mange år til Mallorca, hvor vi spillede mod lokale klubber på dårlige udendørs asfaltbaner – og den gensidige udveksling med den polske venskabsklub AZS Krakow i midt 70erne gav os et godt billede af forholdene bag jerntæppet. Samarbejdet stopper i 1980 i forbindelse med opstanden (Solidarnosc) mod det kommunistiske styre og efterfølgende usikkerhed i landet.
I 1977 havde GIFs håndboldspillere deres største og mest spektakulære rejse gennem tiderne.
Turen gik til Syrien, hvor Sportsministeriet og de lokale by-ledelser havde inviteret og var værter for GIF på opfordring af en af GIFs medlemmer, der var kommet til Danmark fra Syrien nogle år tidligere.
Såvel dame- som herreholdet – ”krydret med et par landsholdsspillere – og endog oldboys-holdet – spillede en række kampe rundt i de syriske byer i løbet af den 14-dages rejse, hvor der blev tilbagelagt over 3000 km i to små minibusser og en medkørende bagage-ladbil.
I byerne Damaskus, Aleppo, Dair-az-Zaur, Homs, Latakia m.fl. strømmede den lokale, mandlige befolkning (kvinderne var vist udelukket i det muslimske og streng styrede, diktatoriske land) til kampene, der mest blev spillet udendørs.
Store kulturelle oplevelser fulgte med i det fremmedartede samfund med en ganske anden levevis, bl.a. besøg i oldtidsbyen Palmyra midt i ørkenen og til Golanhøjderne ind mod Israel.
Den tur er afgjort min allerstørste oplevelse som idrætsleder blandt rigtig mange andre som f.eks. store kampe i europæiske håndbold-turneringer med finalen i 1984 som sportsligt højdepunkt.

Stor arrangør af stævner
Det første udendørs stævne fra 1964 gentog GIF Håndbold i 1965 i forbindelse med Gladsaxe Idrætsparks 25 års jubilæum, og det blev til en lang periode på over ca. 20 år med at arrangere udendørs stævner med kampe på op til 15 græsbaner samtidig i Gladsaxe Idrætspark og senere på græsarealerne bag Høje Gladsaxe.
Det var stævner, der krævede en meget stor indsats af foreningens bestyrelse og øvrige ledere.
En anden stor opgave påtog lederne sig fra 1972 og i over 30 år i træk. Hvert år i juleferien kom hundredevis af spillere til Gladsaxe Cup stævnet i alle kommunens haller. Der var deltagelse af hold fra kommunens venskabsbyer:
Minden og Neubrandenburg/Tyskland
Koszalin/Polen og Split/Jugoslavien
Gagny/Frankrig, Apeldoorn/Holland, m.fl.
– og naturligvis af en lang række københavnske og sjællandske klubber.
For denne mangeårige indsats med afviklingen af Gladsaxe Cup fik håndboldafdelingen i 1999 Gladsaxe Kommunes Kulturelle Initiativpris.

Håndbold-stormagten kom til Gladsaxe
I efteråret 1979 fik GIFs håndboldbestyrelse en henvendelse om samarbejde fra storklubben HG (Handelstandens Gymnastikforening), der kun havde håndbold på programmet og havde mistet alle sine ungdomsspillere efter udflytningen til Ryparkhallen.
Til gengæld var seniorspillerne på allerhøjeste niveau i Danmark. HG havde været blandt de helt dominerende klubber i dansk håndbold med mange danske mesterskaber for såvel damer som herrer, bl.a. fem for herrer i træk i 70erne, og deltagelse i de store europæiske klubturneringer.
Medlemmerne sagde i foråret 1980 ”ja” til samarbejdet på respektive generalforsamlinger, og med ét var GIFs håndboldafdeling landets stærkeste håndboldklub på herresiden og fint med på damesiden også i 1. division.
Sammenslutningen med HG var en realitet 1. maj 1980 – få dage efter HGs 100 års jubilæum.
Under forhandlingerne, som jeg deltog i sammen med formand, Jørgen Lund, lovede vi HG at bruge Gladsaxe/HG som kaldenavn de første 3 år, men det har altså holdt lige siden, bortset fra en kort periode fra 2005-2009, hvor man forsøgte at etablere et fællesskab for kommunens håndboldklubber under navnet Gladsaxe Håndbold.

Mange medaljer og pokalfinaler
I perioden 1980-1990 vandt Gladsaxe/HG mange DM-medaljer (guld og DM i 1984, sølv i 1982 og 1986, bronze i 1981 og 1990) og var i pokalfinalen ikke færre end seks gange (kun vinder i 1984) på herresiden og mange spillere på landsholdet og med til OL, hvorimod damerne ikke kunne holde topniveauet, da mange spillere stoppede, og nedrykninger til 2. og 3. division blev resultatet.
Herreholdet deltog i flere europæiske cupturneringer, og i IHF-turneringen 1983/84 nåede Gladsaxe/HG helt frem til finalekampene mod TV Grosswallstadt fra Vesttyskland. Tyskerne tog pokalen efter to tætte kampe både i Gladsaxe Sportshal (15-16) og hjemme (20-19).
I de succesfulde år fik Gladsaxe/HG de største sponsorkontrakter i klubbens historie. Først med Bosch Danmark og siden i et solidt samarbejde mellem telefonselskabet KTAS og Bosch.
Men intet holder evigt, heller ikke sponsorkontrakter, når resultaterne ikke længere er i top, og da der begyndte at komme professionelle tilstande i håndboldsporten slog økonomien slet ikke til i Gladsaxe/HG, og mange herrespillere søgte til andre klubber med bedre økonomi.
Fra midt 1993, hvor nedrykningen fra 1. division var en kendsgerning, har Gladsaxe/HG herrerne haft flest nedture og spillet på forskellige niveauer fra øverste divisioner til serierækker. Kvinderne har været mere stabile og har de seneste 10-15 år ligget højere placeret i divisionerne end herrerne.

Håndboldfællesskabet kiksede
Ambitioner og visioner blandt ledere var i 2004 at skabe elitehåndbold i Gladsaxe, og et resultat blev i 2005 håndboldfællesskabet – Gladsaxe HF og senere Gladsaxe Håndbold – som et samarbejde mellem AB-Håndbold og Gladsaxe/HG for damesenior og et par ungdomsrækker – og med den fremtidsvision, at også de 2 øvrige håndboldklubber i kommunen – Høje Gladsaxe IF og Boldklubben Søborg – kunne blive en del af samarbejdet, når der var rimelig baggrund for det i forskellige aldersgrupper.
Holdfællesskabet fik for initiativet Gladsaxe Kommunes Kulturelle Initiativpris i 2005.
Sportsligt gik det over forventning med placering på en flot 2. plads og oprykning til næstbedste divisionsrække og en oprykning for 2. holdet til sjællandserien.
Tankerne bag dette projekt var ikke en fælles forening, men en slags eliteoverbygning, så de bedste og dygtigste spillere ikke skulle forlade Gladsaxe kommune til fordel for andre foreninger i hovedstadsområdet.
Der måtte dog ”sluges nogle kameler” hos lederne for at få fællesskabet til at fungere. Desværre var ambitioner, arbejdsmetoder og forenings- og medlemmers klubfølelser og traditioner for forskellige til, at projektet kunne overleve mere end 2-3 år.
Fra 2009 har det officielle navn for håndbolden i GIF været Gladsaxe HG og med kvinderne på divisionsniveau, mens herrerne har fristet tilværelsen på et lidt lavere niveau.
I dag har håndbolden svært ved at fastholde medlemmerne, når de bliver ynglinge og seniorer, og der gøres i alle håndboldkredse generelt i Danmark og også i Gladsaxe HG en stor indsats for at bremse nedgangen, som kan ses på medlemstallet. Gladsaxe HG er GIFs mindste af de tilknyttede foreninger.

Minisport
På initiativ af ledere fra GIF med Nina Bundgaard i spidsen blev Gladsaxe Minisport oprettet i 1994, og det blev fra første færd en stor succes for kommunens alleryngste borgere.
I den nu selvstændige forening gives et unikt idrætstilbud til børn i 0.-3. klasse. Et samarbejde mellem syv foreninger i Gladsaxe kommune, som er gået sammen om at tilbyde børnene at prøve kræfter med forskellige sportsgrene på en sæson, så de ad den vej kan afprøve, hvad der interesserer og er bedst for dem – motorisk, socialt og stemningsmæssigt.
GIFs tre tilsluttede foreninger er naturligvis med i dette projekt.

Et syn på GIFs visioner og ønsker for fremtiden
Gennem 100 år har idrætten i Gladsaxe selvfølgelig haft mange ting på ønskesedlen – og det har SI/GIF bestemt også haft gennem tiderne. I 20erne var det ønsket om flere og bedre fodboldbaner og i 30erne opstod tankerne om et idrætsstadion med tilhørende hal.
Mange forhandlinger og en dårlig økonomi i kommunen trak beslutningerne ud, så man først i slut 30erne kunne gå i gang med arbejdet, og i maj 1940 kunne kommunen indvie Gladsaxe Idrætspark med badmintonhal.
Efter krigen trak det bestemt også ud med at få ønskerne opfyldt. Indendørs faciliteter var en mangelvare, og først, da borgmester Erhard Jakobsen kom til i 50erne, skete der noget. Nye anlæg blev besluttet og realiseret som tidligere fortalt.

Nye idrætsanlæg i Gladsaxe
Svømmerne fik først eget vand under korkbælterne, da friluftsbadet i 1958 og det senere 50 m konkurrence blev færdig, og ikke mindst blev Gladsaxe Svømmehal i 1977 startskuddet til den store fremgang.
Jeg husker naturligvis bedst, da vi som håndboldspillere ikke havde nogen stor hal og først fik en rigtig hjemmebane, da sportshallen stod færdig i 1972.
De senere tilkomne anlæg som flere store skolehaller og Bagsværd Svømmehal har medvirket til bedre betingelser generelt for idrætten i Gladsaxe.
Ved GIFs 75 års jubilæum i 1991 var vort største ønske en annexhal til Gladsaxe Sportshal, da boldspillerne i kommunen alvorligt manglede halkapacitet. Igen mange år før det lykkedes at få en annexhal indviet i 1997.

Fødselsdagsgaven udeblev, men kom senere
Foreningens allerstørste ønske i det 90. jubilæumsår (2006) var lige så ambitiøst. For dem, der fulgte lidt med i lokalpressen, Gladsaxe-idrættens udvikling og borgernes behov, var det vist ikke ubekendt, at GIFs gymnastikafdeling med sine dengang ca. 1.200 medlemmer og kommunens næststørste forening var alvorligt behov for et gymnastik- og bevægelseshus.
Idéen med en sådan facilitet var og er, at gymnastikredskaberne kan blive stående fra dag til dag, så man ikke skal flytte flere hundrede kg materiel frem og tilbage hver træningsaften, og hvor der er trampoliner og springgrave, som er nødvendig for spring og idrætsgymnasternes træning. Trængslen var stor for de dengang omkring 700 medlemmer, der dyrkede springgymnastik på bl.a. Blågård Seminarium. Motionist-gymnastik og grandprix forgik stadig i skolerne gymnastiksale.
Det var helt afgjort nødvendigt, at gymnasterne hurtigt fik bedre faciliteter, for ellers kunne GIF Gymnastik imødese et alvorligt tab af trænere og ledere, da det var dem, der i første omgang måtte nedsætte ambitionsniveauet og sige nej til nye medlemmer. Hvis ikke faciliteterne er moderne og tidssvarende, og medlemmerne ikke kan instrueres godt og rigtigt, så mister de interessen.
Visionære gymnastikledere havde styrken til at presse på for bedre faciliteter, og det lykkedes, som tidlige fortalt i denne beretning, med etablering af springgrav i hal 2 og opførelsen af Gyngemosehallen.

Svømmerne mangler vand
Desværre kniber det også meget med at skaffe plads til vore mange svømmere. I Gladsaxe og Bagsværd Svømmehal kan svømmeklubben ikke få den ønskede vandtid, og sammen med svømmesalene på Blaagaard Seminarium, Gladsaxe Skole og Seniorcenter Bakkegården kan de ikke tilfredsstille efterspørgslen. Helt galt går det i de perioder, hvor svømmeanlæggene skal renoveres – bl.a. står Gladsaxe Svømmehal for en meget stor lukning i 2017 – og dermed en kæmpeudfordring for svømmelederne m.h.t. træning for de mange interesserede.
Gymnastik og svømning er de store idrætsgrene i Gladsaxe, og borgerne efterspørger netop disse som led i det almindelige ønske om motion og bevægelse for alle aldre.
Tilslutningen til gymnastik og svømning overgår næsten alt. I løbet af få år er medlemstallet eksploderet, så der ikke længere kan skaffes plads til de mange børn og unge, voksne og ældre +60ere.
Omkring 2.000 gymnaster og 2.200 svømmere (læs Gladsaxe-borgere) kræver meget plads og mere plads, hvis deres behov skal opfyldes – såvel i gymnastikhaller som i svømmehaller.
Som konkurrenceidrætter er succesen stor for gymnastik og svømning, og det kræver megen træningstid for eliteudøverne.
GIFs tilknyttede foreninger er placeret blandt de bedste i landet, og det er glædeligt, at gymnastik og svømning er nævnt som et par af satsningsområderne i Gladsaxe Kommune.

Missionen mislykkedes
Gladsaxe IFs og mit store ønske og håb i min hovedformandstid var at få vores store, gamle forening samlet i Gladsaxe Sportscenter, ligesom ABs afdelinger er samlet på anlægget i Skovbrynet.
Vi mente, at GIF med sine dengang ca. 3.500 medlemmer ikke fortsat kunne administreres hjemme fra spisebordet hos formand og kasserer og øvrige bestyrelsesmedlemmer. Fremtiden ville kræve en professionel administration til at styre medlemsregistrering, økonomi, træningstider, møder osv. osv.
Så et gymnastik- og bevægelseshus med administrationskontorer og mødefaciliteter i tilknytning til Gladsaxe Sportshal og Svømmehal ville alt andet lige have været den ideelle løsning for Gladsaxe IF. Så ville de mange idræts- og springgymnaster være i et motiverende og inspirerende idrætsmiljø sammen med svømmere og håndboldspillere i GIF og alle de øvrige foreningers medlemmer i Gladsaxe Idrætscenter.
Idrætsfolk elsker at være sammen på tværs af idrætsgrene og foreninger – det inspirerer !
Mit ønske for GIF var derfor, at Gladsaxe Kommune – borgmester, idrætsudvalg, byråd og forvaltning – ville opfylde disse ønsker om fremtidens faciliteter for den store forening – Gladsaxe Idræts Forening – der på flere områder havde et presserende behov for nye og større faciliteter.
Desværre lykkedes den mission ikke.
Vi var naturligvis helt klar over, at kommunen er idrættens største sponsor med lokaliteter og diverse økonomiske tilskud til aktiviteterne, og politik er fordelingens kunst.
Men alligevel… en meget stor forening har også sine behov og ønsker på borgernes vegne.
Store foreninger har og skal altid have ambitioner om udvikling og bedre vilkår og faciliteter – og det har GIFs ledere fortsat.
I samråd og samarbejde med kommunen skal de stadig finde veje til de nye tider med ideer og forslag – og stærke fremsynede ledere skal fortsat vil være blandt idéskaberne og initiativtagerne til udvikling af Gladsaxe – sammen skaber vi fremtiden.
Fra min side en tak til medlemmer, ledere, trænere og instruktører og ikke mindst til bestyrelsesmedlemmer for jeres trofasthed og loyalitet over for vores forening.
Jeg håber meget på, at de tilsluttede foreninger – GIF-Gymnastik, Gladsaxe HG og Gladsaxe Svøm – også fremover vil deltage aktivt i udviklingen og holde sammen under ”overskriften” Gladsaxe Idræts Forening/GIF.
Enighed og sammenhold gør stærk – det er der også brug for i fremtiden.
STORT TIL LYKKE med 100 års jubilæet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top