En skotsk klipning
Fåreklipning.jpg
Da fåreklipperen havde fået fat i det første får og klippet det, stak de andre får ned i den fjerneste ende af folden – og ville i øvrigt ikke have noget med det klippede får at gøre. Foto: Foto: Privat.
Fårene i fårefolden på Bakkegården skulle klippes for første gang

Bakkegårdens beboere, deres gæster og personale var mødt op ved fårefolden for at få sig en oplevelse, da seniorcentrets får – af racen ouessant – skulle klippes for første gang. Klipningen blev forestået af den professionelle fåreklipper Mike Terence Mulcahy, der oprindelig kommer fra Skotland.
Det blev en underholdende oplevelse for tilskuerne, at se medarbejdere og centerlederen løbe rundt i folden og forsøge at fange de tre sidste får. Der blev grint og heppet undervejs. Alle får blev indfanget og klippet og er nu små sorte får, der løber rundt og nyder at være fri for pelsen.
Ulden skal nu kartes og bruges til et eller andet hyggeligt på seniorcentret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top