Gladsaxe-virksomhed med i væksthus
Gladsaxe-virksomhed-med-i-grønt-vækstprogram.jpg

Ralf Dujandin

- Vi gjorde os ikke nogen større overvejelser, inden vi tilmeldte os – udover at programmet skulle have det bæredygtige fokus, vi selv har, siger Ralf Dujardin fra Dansk Brandteknik om det vækstprogram, som hans firma er blevet en del af. Foto: Privat
Dansk Brandteknik kom med i Væksthus Hovedstadsregionen i februar

Dansk Brandteknik, der bor på Rosenkæret 31 i Gladsaxe, indførte allerede i 1999 en grøn politik, hvor alt der kan genbruges, skal genbruges. Derfor samarbejder Dansk Brandteknik med en ISO-certificeret virksomhed, der sorterer og genindvinder alt materiale. Det grønne fokus har været i højsædet lige siden, og i februar kom Dansk Brandteknik med i Væksthus Hovedstadsregionens ’Grøn vækst via grønne forretningsmodeller’-projekt, der kan åbne for nye forretningsmuligheder og bedre konkurrenceevne.
– Med en varighed på otte måneder, er programmet også til at overskue rent tidsmæssigt. De dygtige folk i Væksthuset arbejder målrettet for, at vi kan få det maksimale ud af projektet, siger Ralf Dujardin, adm. Direktør i Dansk Brandteknik.
Selvom det nye program fra Væksthuset koster både penge og ressourcer, så var Ralf Dujardin klar til at gribe chancen: – Målet er, at vi lærer noget nyt, og at vi får bedre resultater på nogle områder. Jeg håber, vi bliver mere synlige, så nogen siger: Hov, de ser ud til at have samme holdning til bæredygtighed som os, lad os prøve, om vi kan samarbejde med dem, siger Ralf Dujardin.
Dansk Brandteknik har 69 års erfaring med brandsikring og hjælper danske virksomheder og institutioner med effektivt brandsikringsudstyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top