Letbanen er fortsat et fatamorgana
Selv om den røde blok forsøger at sælge den enstemmige tiltrædelse af det reviderede letbane-lovforslag i Folketinget som en sejr, var dette jo helt forventeligt, grundet de tre så omtalte nye klausuler.

Det er min klare forventning, at den uvildige revisionsundersøgelse vil dokumentere de monstrøse fejl og udeladelser, som budgettet hele tiden har indeholdt. Naturligvis vil projektet blive sendt i udbud, men det vil ikke blive realiseret.
Min gruppe vil følge med i udviklingen og sommeren over offentliggøre relevante beregninger og oplysninger.
Jeg har med interesse i Gladsaxe Bladet læst næstformand i Gladsaxe Erhvervsråd direktør Erik Weidingers ønske om en bedre trafikkorridor i Ring 3. Så når Weidinger hver morgen og eftermiddag holder i sin moderate bilkø på Ring 3, bør han tænke på, at der gennem Gladsaxes del af Ring 3 hvert døgn kører 40.000-50.000 biler. Og at dette tal vil – efter vores bedste beregninger – blive reduceret til 6.000 biler i døgnet med letbanens komme.
For at forstå hvor lemfældigt politikerne tager bilkøer, kan man blot betragte De Radikales medlem af trafikudvalget tilstå, at regnemodellerne ikke tager højde for køer.

Morten Kornbech Larsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top