Nu sker der noget
byggeri.jpg
Sweco Architects har givet et bud på, hvordan byggeriet kan komme til at se ud, så det ikke generer naboer. Foto: Tegning: Sweco Architects.
Grunden ved Søborg Møbelfabrik er solgt til boligbyggeri

Som Gladsaxe Bladet kunne fortælle i november 2015 , var der planer om at opføre ca. 160 boliger på grunden bag Søborg Møbelfabrik på adressen Gladsaxevej 384-400. Og nu sker der snart noget.
”Børsen” kunne i onsdags fortælle, at ejendomsselskabet Dades har købt grunden og gør klar til at opføre 200 lejligheder, der alle får altan. Byggeriet skal opføres i fire til otte etager. Der vil blive tale om udlejningsboliger.
-Mange borgere i Gladsaxe vil gerne blive her, når de sælger deres hus, så måske vil de vælge at flytte ind i de nye boliger, der ligger tæt på Søborg Hovedgade, Buddinge Station og den kommende letbane, siger borgmester Karin Søjberg Holst (A).
Det nye byggeri ventes ifølge ”Børsen” at stå klar til udlejning i efteråret 2018.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top