- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Skomageren skal hjem i garagen

Søren P. fortsætter med reparationer på Maglegårds Allé

I forrige uge var det slut. Skomager Flemming Pedersen fra Søren P. Sko på Søborg Hovedgade 62 A, drejede nøglen om. Men han fortsætter med at arbejde.
-Nu bliver det bare hjemme i min garage, hvor jeg så kan fortsætte med at reparere sko og lave træsko, siger Flemming Pedersen.
Forrige mandag blev maskinerne fjernet fra forretningen, og det var en større operation, for de var bestemt ikke alle i småtingsafdelingen.
I fremtiden kan kunderne aflevere deres reparationer hos Tine Kornval i hendes butik på Søborg Hovedgade 60.