En guldvinder blev hyldet
Pernille-Blume-02-35-16.jpg
Festlig eftermiddag med Pernille Blume i centrum ved svømmehallen

Hun kom kørende i en Porsche Cabriolet, steg ud af bilen og lignede en million. Hundredvis af klubkammerater hujede på den gode måde, mens de viftede med deres flag.
Gladsaxe Svømme Club benyttede torsdag eftermiddag til at hylde den olympiske guldvinder Pernille Blume med et arrangement på parkeringspladsen ved sportsanlægget på Vandtårnsvej.
Borgmester Karin Søjberg Holst var med til at hylde Pernille Blume – som hun gjorde det igen ved Gladsaxedagen – og hun fortalte, at hun adskillige gange havde set finaleløber i Rio de Janeiro og hver gang havde frygtet, at Pernille ikke skulle nå først i mål. Men det gør hun jo. Hele fire centimeter er der ned til sølvvinderen.
Der var en lille kommunal gave, og så tog Pernille Blume ordet og fortalte hvor meget det have givet hende positivt, at hun i den grad blev bakket op af sin klub og af sine klubkammerater.
Rapperen Per Vers var hyret til at underholde, og det gjorde han i imponerende stil. Sangene fabrikeres undervejs, når han har fået nogle stikord. Og han kan få de særeste ord til at rime på hinanden – uden at det lyder forkert.
Mange havde skrevet små ting om Pernille Blume, og ud fra de ting digtede Per Vers løs. OL-kollegaen Rikke Møller Pedersen kunne bl.a. fortælle, at der i svømmeverdenen er noget, der hedder en PB: det er når en historie måske får lidt mere end den kan bære – men sjovt er det.
Pernille Blume 05 35-16
Foto: Kaj Bonne – Se flere foto på gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top