- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Han har trænet over 1.000 børn

En trafikulykke førte for 50 år siden Thorleif Olsen ind på karrieren som fodboldtræner

Lykke kan være mange ting.
For Thorleif Olsen er der i hvert fald en ting, der kan bringe varme i hjertet og store smil frem: At træne fodboldspillere.
-Når jeg ser en far og en mor komme med deres lille purk, der er så genert og indadvendt, at han dårligt tør sparke til en bold og så et halvt år senere ser ham drøne rundt på træningsbanen, som om han ejer hele anlægget – så er jeg en lykkelig mand, siger Thorleif Olsen, der er årgang 1948.
10. september fejres han ved en reception i Gladsaxe-Heros klubhus fra klokken 13 til 16, for han har nemlig nærmest uhørt været træner i 50 år. Langt over 1.000 drenge har han taget sig af i bestræbelserne på at lære dem at tæmme boldene og få dem sendt de rigtige steder hen.
Han har oplevet at drenge, han havde som lilleputtræner, er kommet som, voksne og har meldt deres egne små purke ind.
Det var en trafikulykke, der førte ham ind på trænergerningen, da han ellers spillede på 1. ynglinge i Hero sammen med en bunke andre gutter fra Mørkhøj, et par stykker fra Marielyst Skole og to fra Søborg Skole.
-Sammen med Bruno Eriksen, der havde en scooter, kom jeg kørende på Pilebro – som vejen hed dengang. En bilist kørte direkte ind i os. Mit ene ben kom i klemme mellem skærmen på scooteren og kofangeren på bilen, fortæller Thorleif, der bestemt ikke bryder sig om at tænke tilbage på den hændelse, der betød en sygemelding på fem måneder.
Med benet i gips og med udsigt til genoptræning kunne han ikke selv spille, men da han blev lidt mere mobil, tilbød han Vener Pedersen at hjælpe til som lilleputtræner.
-Jeg kunne jo tage med ud som holdleder og komme med råd og dåd, siger han.

Gerne sekundatræner
I årenes løb kørte han lidt rundt mellem de forskellige afdelinger. Aldrig med en ambition om at komme til at træne de bedste spillere for at pleje sin egen forfængelighed. For ham var det vigtigere at få sat gang i drengene og give glæden ved fodboldspillet videre til dem.
-Men jeg har da trods alt haft den glæde, at både Jakob Høybye og Tommy Schram på et tidspunkt tog videre til Brøndby og blev topspillere som seniorer, mindes han.
Han sørgede for at få diverse trænerkurser og var bl.a. sammen med den senere AB-træner Christian Andersen på et kursus inde hos B93. Der var også et kursus i Vejle med Tommy Troelsen som en strålende inspirator.
Thorleif Olsen har altid været klubmand, så da der manglede en træner til et seniorhold, så ringede han lige hjem og spurgte konen, om det var i orden, at han løste det problem.
-Så gik jeg direkte fra børnetræning til voksentræning.
Thorleifs kone vaskede tøj og familien fik faktisk bevilget en vaskemaskine, der meget heldigt holdt i 12 år.
Hans egen karriere på grønsværen blev begrænset til at træde til, når der lige manglede en mand.
-Det her har været sjovt. Da jeg havde været træner i tre år, fik jeg en træningsdragt af klubben. Jeg fik tilbud om at komme til en anden klub, der kunne byde på langt mere materielt. Men det er jo ikke det, det handler om. Det er glæden ved at kunne yde en indsats for en klub, siger Torleif, der kom til Hero fra Brønshøj som 1. års yngling og først meldte sig ind hos Hero og senere blev en del af Gladsaxe-Hero.

Lederposter

-Jeg har haft en god portion lederposter, jeg har været involveret i bankospil, og nu hygger jeg mig med lidt veteranfodbold ud over trænerjobbet, siger Thorleif, der har to døtre, der ikke lige blev til det store på fodboldbanen, da de spillede i Femina.
-Jeg bliver ved, så længe benene kan holde til det, siger Thorleif, der blev uddannet som maskinarbejder og bl.a. arbejdede på Dano og Iron, inden han sluttede af med 14 år hos Nilfisk.
Man får mange kammerater i fodboldklubben, så nu bruges en del af pensionisttilværelsen med cykelture sammen med nogle af Mørkhøjgutterne fra ynglingetiden og storebror Oli.

HERO Thorleif 04 34-16
Foto: Kaj Bonne