Præstetanker uge 32
-

Jonas og havdyret

Der knytter sig mange gode minder til min barndom. Specielt elskede jeg, når mor eller far læste højt for os om aftenen. En af de mange spændende fortællinger, jeg husker fra min barndom, er fortællingen om Jonas, der blev slugt af et havdyr.

Jonas virkede som profet i Israel 7-800 år før Jesu fødsel. Men en dag gav Gud ham den ubehagelige opgave, at han skulle rejse til sine værste fjender, assyrerne i Nineve. Det ville Jonas under ingen omstændigheder. I stedet for flygtede han med et skib, der skulle til Spanien, altså den stik modsatte retning. Det slap Jonas dog ikke godt fra. Han blev indhentet af en voldsom storm på Middelhavet. Skibet tog vand ind og var ved at gå under.

Skibsbesætningen opfordrede Jonas til at bede til sin gud – for alle på skibet råbte desperat guderne om hjælp. Da indrømmede Jonas, at uvejret var hans skyld. ”Tag mig og kast mig i havet, så får I det til at falde til ro.” Selv om skibsbesætningen nødig ville ofre hans liv, så de til sidst ingen anden udvej end at kaste ham over bord. Jonas forsvandt i dybet, og stormen lagde sig øjeblikkelig.

Jonas troede, at nu skulle han dø. Men Gud fik et stort havdyr til at sluge ham. Nu befandt Jonas sig i det dybeste mørke ved bjergenes rødder og med tang viklet rundt op hovedet. ”Da mit liv var ved at ebbe ud, huskede jeg på Herren”. Jonas begyndte at bede til Gud, og han blev bønhørt. Efter tre dage spyttede havdyret Jonas ud – og den ulydige profet kunne atter se lyset og svømme i land. Jonas var som genopstået til livet.

En helt fantastisk beretning! Men hvor overvældende beretningen om de tre dages ophold i havdyrets bug end kan forekomme os, så er den blot et svagt billede på noget langt mere epokegørende, nemlig Jesu ophold i graven fra langfredag til påskedag. Ligesom havdyret måtte slippe Jonas, måtte døden slippe Jesus. Jesu opstandelse er det mest fantastiske, der er sket her på jorden!
”Jesus er opstanden!” – ”Ja, han er sandelig opstanden!”

Jonas ophold i fiskens bug og Jesu ophold i gaven – viser os, at uanset, hvor umulig og håbløs og fortabt vor situation kan blive, så er der en Gud, der har omsorg for os, og som kan redde os ud af det dybeste mørke og de største storme, ja, selv ud af døden. Han vil føre os fra mørke til lys. Fra frygt til glæde. Fra død til liv.

De bedste hilsner
Roar Tuxen Lavik
gladsaxekirke.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top