200 S skal køre til Mørkhøj
-

Regionen og Movia og (Gladsaxe?) lukker 200 S på Gladsaxe Trafikplads.
Endnu en gang bliver borgerne i Mørkhøjområdet forfordelt.
Det vil sige, at borgerne i Mørkhøj ikke mere har en
direkte busforbindelse til Rådhuset.
Men der kommer vi jo heller ikke mere så meget.
Mange af de nye borgere i nybyggeriet i den gamle TV-byen, har fået tildelt læge i Buddinge og omegn. Så skal man stige om til 300S, hurtigbusserne til DTU eller 161 ved Trafikpladsen, der passerer Buddinge Station mod Lyngby.
Linie 166 favner også nogle passagerer, men den passerer ikke Rosenlund, Gyngemosegård, Blågård, Enghavegård Skole og Mørkhøj Kirke. Den stopper i nærheden af Rådhuset.
Mørkhøj er vokset til den største bydel i Gladsaxe. Og her bor rigtig mange 70+ i området.
Iflg. Regionens budget er der sparet 5,5 millioner med et snuptag.
Det ville klæde vores Byråd at tænke over dette tab af trafikforbindelse og få bus 200S tilbage på banen til Lyngby og sætte beløbet 5,5 mill. af i budgettet 2017.
En ellers glad borger i kommunen

Lis Smidsholm
1.suppl. for RV til Byrådet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top