2300 kom til stenmesse
troldhedesten.jpg
Der var mange meget specielle sten, og det interesserede i den grad publikum. Foto: Privat.
-

Store ambitioner for messens fremtid

Det var bragende varmt udenfor. Men det forhindrede ikke sten- og smykkemessen på Vandtårnsvej i at sætte besøgsrekord. 2.300 kiggede forbi. I fjor var der rekord med 1.873 besøgende.
Udstillere fra blandt andet Sverige, Tyskland, Belgien, Rumænien, Afghanistan og Indien. var lørdag morgen klar med deres smukke udvalg af sten og mineraler og unikke håndlavede smykker.
Der var sågar enkelte Søborgborgere og en enkelt lokal forening i blandt de 65 udstillere. Foreningen Københavns amatørgeologiske forening (stenvennerne.dk) er nemlig hjemmehørende i Gladsaxe kommune
og deltog igen i år på messen, hvor man på foreningens stand kunne få bestemt både sten og fossiler (forsteninger).
Blandt de mere specialiserede udstillere fandt man Maciek Burski fra Polen der med sin store samling af meteoritter fra det meste af verden gjorde et stort indtryk på de mange besøgende. I det hele taget var der et meget varieret udbud af stene og smykker på messen. Fra store flotte ametystgeoder til små fine slebne opaler eller rubiner, ja sågar diamanter, både rå og slebne kunne købes.
Messen blev også i år besøgt af en hel del svenskere bl.a. havde Helsingborg Stenklub arrangeret en tur til messen, Caféen i hallen var for en gang skyld åbent og der var stillet en stor grill op udenfor så man kunne få lidt lækkert at spise mens børnene legede i den opstillede hoppeborg, eller
fandt fine sten og forstenede hajtænder i sandkassen. Alt i alt var det nogle fine dage for alle sten og smykkeinteresserede.
Arrangørerne Troels og Christina Ersking fortæller, at samarbejdet med hallen har været supergodt og at de glæder sig til at udvikle mere på messekonceptet fremover. Med særudstillinger. Gerne allerede til næste år hvor de håber at kunne udvide messens areal ved at benytte Hal 2 der er markant større end Hal 1. Ambitionen er at gøre messen til en af de største i Europa.
Man kan læse mere om messen på www.stenmessen-kbh.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top