AL DANS verdens bedste
dans.jpg
AL Dans klarede sig forrygende ved VM og fik guld i voksen formation street dance. Foto: Privat.
VM-guld i voksen street formation

I lørdags fik streetdance holdet fra Søborg endelig æren af at stå med guldet i voksenrækken. Det skete ved VM på Sardinien.
Resultatet taler for sig selv, og som hold har de skabt en dans fyldt med underholdning, glæde, kreativitet og sammenhold! Magen til kampgejst og vilje skal man lede længe efter. Et års træning og mange ekstra timers hårdt arbejde op til konkurrencen har båret frugt. Det store stykke arbejde, holdet har givet for at nå til der hvor de stod i lørdags er et bevis på, at kreative rum skabes når tilliden og respekten er gensidig, og man giver plads til alle.
Udover street formationens flotte sejr lød den danske nationalsang endnu engang senere på aftenen, da discoduoen Natascha Ebbesen og Emilie Wotkjaer sikrede sig guldmedaljerne til World Cup i Disco dance duo. Sølvmedaljer blev det også til Danmark i børne disco dance duo fra AL-dans, Caroline Staufeldt og Filippa Krarup Simonsen, samt Søborgs børne disco small group, Ane, Carolina, Caroline, Filippa, Isabella, Isolde og Josefine, og sidst men ikke mindst til Natascha Ebbesen i Disco dance solo kvinder. Kristoffer Krarup Simonsen fik en flot bronzemedalje i disco dance solo mænd rækken.
Et citat fra voksenholdets danseoptræden ”Keep Your Head High” beskriver meget godt, hvordan man arbejder fokuseret og hårdt op til et sådant mesterskab og vinder guld: ”At vinde er en belønning man modtager, når man har arbejdet hårdt for tingene. Når ingen ser på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top