En kuffert fuld af kultur
Kulturkuffert-03-37-16.jpg
Forventningerne til at stifte bekendtskab med indholdet i kufferterne var tydelige hos eleverne fra 3. klasse, da borgmesteren Karin Søjberg Holst delte kufferterne ud. Foto: Kaj Bonne.
3. klasserne på Grønnemose Skole får masser af oplevelser

”Hvor er du fin.”
Lød det fra den unge mand, der sad nede på gulvet på biblioteket i Høje Gladsaxe.
Ordene var stilet til borgmester Karin Søjberg Holst, og så var den gode stemning skabt af elever, der opførte sig så eksemplarisk, at det blev klart, at det kan ikke gå helt galt i Danmark
Stemningen blev endnu bedre kort tid efter, for så havde alle 88. børn fra 3. klasserne fra Grønnemose Skole fået hver deres kulturkuffert.
Og nu skal resten af skoleåret virkelig bruges på kulturelle oplevelser – både med besøg i teater, biograf, sport etc.
Kulturkufferten er en gave fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Eleverne lægger ud med en sejltur på Bagsværd Sø i morgen, og så går det slag i slag.
-I skal så skrive dagbog om alle jeres oplevelser, og til næste sommer får I hele kufferten med hjem, fortalte borgmesteren.
Kulturkufferten indeholde bøger, CDen ’Min mormors gebis’, en dagbog, og figurer som er dukker til det dukketeater, som kufferten også er.
kulturkuffert-01-37-16

kulturkuffert-04-37-16
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top