Farvel til brillerne
ERY-A653k.jpg
Annette Filhuth fik ordnet grå stær samtidig med at hun fik en linseoperation, så hun nu ikke længere behøver at gå med briller eller linser. Foto: Privat.
EuroEyes holder infoaften hos Aleris-Hamlet i Søborg

Har du også bandet dine briller, læsebriller, skærmbriller, solbriller med styrker og kontaktlinser langt væk? Du er langt fra den eneste. Det tager øjenklinikkæden EuroEyes nu konsekvensen af og giver alle i Københavnsområdet mulighed for at høre, hvordan de kan slippe af med frustrationerne. I dag kan en såkaldt linseudskiftning nemlig afhjælpe de synsproblemer, der kommer til alle med alderen – herunder også grå stær. Til infomøde hos Aleris-Hamlet Hospitaler på Gyngemose Parkvej 66 i Søborg den 14. september kan interesserede blive klogere på alt om operationen, når EuroEyes’ cheflæge og erfarne øjenkirurg Jannik Boberg-Ans forklarer klinikkens metoder og procedurer.
– Linseudskiftningen er en afprøvet operationsform, som vi ved EuroEyes har forfinet med nyeste viden, hjælpemidler og komponenter. Vi mærker i øjeblikket en stigende efterspørgsel på operationen, fordi danskerne ikke vil lade sig begrænse af briller, når de har muligheden for at slippe, forklarer Jannik Boberg-Ans.

Enorm betydning for humøret
Til infoaftenen fortæller også Annette Filthuth fra Holbæk om sine personlige oplevelser med en linseudskiftningsoperation ved EuroEyes i Søborg. Efter at være blevet sendt frem og tilbage mellem en optiker og en øjenlæge, der var meget uenige om diagnosen, opsøgte hun Jannik Boberg-Ans, der ud over almindeligt alderssyn også øjeblikkeligt konstaterede fremskredet grå stær. Få dage efter lå Annette Filthuth på operationsbriksen i EuroEyes-klinikken.
– Det gik simpelthen så fint og roligt. Alle medarbejderne var så søde, at jeg fra første hilsen følte mig i særdeles gode og trygge hænder. Under selve operationen kunne jeg ikke mærke noget som helst. Jannik Boberg-Ans var færdig med begge øjne allerede efter 25 minutter, fortæller Annette Filthuth..
– Allerede næste morgen, da jeg skulle til kontrol, var mit syn så godt, at jeg besluttede selv at køre hen på klinikken. Jeg var selv overrasket over, hvor godt jeg kunne se.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top