Fundamentet skal støbes
Den-Rå-Hal-08-37-16.jpg
Kommende brugere var til intro-møde omkring Spillestedet

”Hva’ Hvor Ska’ Vi Hen Du?”
Sagde skærmtrolden Hugo for mange år siden. Og det var egentlig også mottoet, da der forrige mandag var intromøde på Telefonfabrikken, hvor kommende brugere af Spillestedet kunne høre om projektet og selv komme med ideer til udformning og organisering.
Nu skal det organisatoriske fundament støbes.
Der var indkøbt 50 pizzaer, og de forsvandt nærmest som dug for solen ledsaget af sodavand, inden man gik i gang med den mere officielle del af arrangementet.
Intentionen med Spillestedet, der jo skal ligge i de hidtil u-udnyttede lokaler i Telefonfabrikken, er at det primært skal bruges af unge, og de var i hvert fald mødt talstærkt op.
Der blev budt på musik undervejs, og så gik man ud i grupper for at blive orienteret om de ting, der er sket indtil nu. Der blev holdt forholdsvis kortvarige workshops, og der blev debatteret.
Hvis man ikke syntes, at man var kommet til orde, var der mulighed for at skrive sine kommentarer på et dertil egnet stykke papir.
Det var ikke lutter unge, der var mødt op. Gladsaxe Jazzklub er efterhånden oppe på 550 medlemmer – vel nok landets største i løbet af de 10 år klubben har eksisteret – og her er man interesseret i at få lokaliteter, så bestyrelsen og frivillige ikke skal slæbe borde og stole frem og tilbage og lave en scene.
I fjor blev der nedsat et spillestedsudvalg, og de har i sær i år holdt adskillige møder for at komme videre i processen, hvor det ikke er gået specielt stærkt, siden byrådet vedtog at bevilge pengene.
den-raa-hal-07-37-16

den-raa-hal-05-37-16
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top