Historien gentog sig
historien.jpg
Der serveres citronsodavand, der smager som i gamle dage. I flasker med patentprop og etiketter fra det bryggeri, der lå på fortet i nogle år. Der er fedtemadder med spegepølse som den smagte i 1916. Og ”soldaterne” sveder tran i de tunge uniformer, mens de skaber gode oplevelser for de besøgende. Foto: Christian Ove Carlsson.
-

Imponerende fremmøde til befæstningsdagen

Når der er Befæstningsdag, så bliver det bragende godt vejr. Det er lige før, det står i reglerne for afholdelsen af dagen. Fire år i træk med en mindre hedebølge bekræfter den påstand.
Så i søndags mødte mange, mange familier op på Gladsaxefortet på Batterivej og fik sig en fantastisk underholdende dag, hvor der kunne suges masser af lærdom til sig.
Der er mange ting fra tiden omkring 1. verdenskrig, da Danmark som neutral sørgede for at holde sig klar ved diverse forter og bagvedliggende batterier. Gladsaxe Fort, Bagsværd Fort og Buddinge Batteri var med i det billede.
Som de foregående år kunne børnene få en soldaterbog, som blev fyldt med fine stempler, når de havde klaret diverse opgaver. Sådan kan det være at komme ud af klasseværelserne og gå i skole helt frivilligt på en søndag. Ungerne sugede vise ord til sig og lyttede med øjne så store som tekopper.
Der var også materiel fra 2. verdenskrig, og hjemmeværnet anno 2016 viste, hvordan man kan håndtere en terroraktion.
Der var rundvisning og musik, og mange af soldaterne svedte tran i deres gamle uniformer, som er specialsyede, fordi det kniber med at skaffe de helt rigtige ting.
Og husk: Hvis I skal holde havefest i september 2017 så gør det på Befæstningsdagen. For så er det bragende solskin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top