Malou kæmper for sin plads i Robinson Ekspeditionen
Malou-Robinson-36-16.jpg
Jeg er født og opvokset i kommunen og det er her, jeg altid vil bo, forsikrer Malou. Foto: Kaj Bonne
Efter sin mors død havde hun brug for at ændre sit liv

Malou Denise Petersen fra Gladsaxe var lige nøjagtig gammel nok til at forstå, hvordan spillet fungerede, da hun som 8-årig sad og så premieren på den første danske Robinson Ekspedition. Nu 18 år senere er det hende selv, der kæmper sig igennem ø-råd, sult, og beskidte kampe. Det var aldrig en drøm at deltage, men efter en tragedie i familien, havde hun brug for at mærke sin egen styrke igen.
-Jeg havde været igennem et hårdt halvandet år. Min mor døde uventet sidste år i marts – kun 46 år. Jeg var på det tidspunkt i gang med en fitness instruktøruddannelse. Men min mors sygdom og død knækkede mig fuldstændig, og jeg blev sygemeldt og fyret fra min elevplads i Fitness DK fortæller Malou, der ved siden af sin egen sorg også skulle hjælpe sine yngre søskende og far igennem en hård tid.
Men da hun så et opslag, hvor TV3 søgte fysisk stærke deltagere til Robinson Ekspeditionen tænkte hun, at det måske kunne blive billetten til at komme videre med livet igen.
-Jeg var måske ikke psykisk stærk på det tidspunkt. Jeg er ret indadvendt, og har altid sagt nej til at gå til fester. Jeg har bare trænet og været i kontrol med alt, indrømmer Malou, der har haft brug for at overbevise sig selv om, at hun indeholder mere og kan mere, end hun tror.
Og at hun har set programmet over flere sæsoner med sin nu afdøde mor var også en af grundende til, at hun meldte sig.
-Jeg har følt min mors tilstedeværelse under hele ekspeditionen, og hun har været der i mine tanker, når jeg har haft brug for det, fortæller Malou, der på ingen måde piver, når snakken efterfølgende falder på mad.
– Selvfølgelig var jeg sulten hele tiden ude på øen, men det var nok ventetiden, der var værst. Det var jo begrænset, hvor meget man kunne foretage sig. Man var meget alene med sig selv og sine egne tanker, og det var en udfordring, men nok også sundt for mig, fortæller Malou, der føler, at hun godt kan være sig selv bekendt.
-Jeg er jo ikke ledertypen. Det er ikke mig der råber højest. Jeg er nok mere slideren. Men man ved jo ikke, hvordan tingene bliver klippet sammen, og jeg er faktisk også ret ligeglad. Og hvad angår medierne, så er jeg jo glemt igen om et år, fortæller Malou, der indrømmer at hun har lært meget om sig selv, fået nye venner og sætter mere pris på de gode ting, hun har i sit liv.
-Jeg har været sammen med min kæreste i fem år, men vi har fået det langt mere intenst, efter jeg er kommet tilbage igen, indrømmer Malou, der lige nu leder efter job som enten sosu-hjælper eller pædagogisk assistent.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top