Ny skaterbane til Gladsaxe
skater.jpg
Der kan komme god fart på, når turen går ned ad ramperne på det nye anlæg, der ligger klos op ad skøjtehallen . Foto: Privat
-

Anlægget ligger ved siden af skøjtehallen

Et mangeårigt ønske fra lokale skatere går nu i opfyldelse, når den nye skaterbane ved skøjtehallen indvies på lørdag. Banen er designet i tæt samarbejde med unge lokale skatere, som har været med helt fra starten.
Åbningen finder sted lørdag 15. oktober kl. 12.00 hvor borgmesteren kommer og åbner banen. Herefter vil der være gratis undervisning i skateboard og løbehjul efterfulgt af konkurrencer i ”Best Trick” og ”Best Line” hvor der er flotte præmier på højkant.

”Vi glæder os rigtig meget til at åbne skaterbanen. Den har været længe under vejs og der har været nogle bump på vejen, men nu er den klar og vi glæder os til på lørdag,” siger aktivitetskoordinator Anna Valgreen.
Banen er lavet i et af de regnvandsbassiner der blev lavet i forbindelse med det store klimatilpasningsprojekt på Gladsaxe Idrætscenter, så ved ekstremt regnvejr vil bassinet kortvarigt blive omdannet fra skaterbane til regnvandsbassin.
”Det eneste vi nu krydser finger for er, at vejret er med os på lørdag, der er ikke meget ved at indvie en skaterbane i regnvejr. Så skulle det gå hen at blive heldagsregn på dagen, vil vi desværre være nødt til at aflyse aktiviteterne på dagen,” siger Anna Valgreen.

Programmet for dagen kan findes på idrætsanlæggenes Facebook side og på gladsaxe.dk/idrætsanlæggene

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top