Bjørnene fik en god start på sæsonen
-

Gladsaxe 10-Gentofte 2

Gladsaxe var favorit i sæsonens første kamp i landets næstbedste række mod Gentofte. Og det blev til en sikker sejr på 10-2-sejr på udebane.
Der er blevet skiftet godt ud på Gladsaxeholdet i denne sæson, og Gladsaxes topscorer Cam Spiro er rykket op i Metalligaen hos Gentofte. Men i stedet for ham har Gladsaxes fået en nye amerikaner, Karl Beckman, der også lagde ud med at score sæsonens og sit første mål for klubben i slutningen af første periode. Beckman er kommet til klubben efter fire sæsoner på College of the Holy Cross på højeste niveau i den amerikanske collegeliga og forventes at blive en bærende spiller i Danmark.
Men til trods for en behagelig sejr, mener cheftræner Jacob Volf, at der stadigvæk er en del rust der skal bankes af.
-Vi har haft en del modgang med problemer med skøjtehallen og dermed haft en meget turbulente opstart med istider i både Gentofte og Hvidovre. Men det positive er at vi vandt 10-2 og at målene blev sat ind af 8 forskellige spillere, det vidner om en stor brede på holdet, fortæller Jacob Volfog tilføjer, at for de 8 målscorere var det 5 debutmål.
Karl Beckman åbnede målscoringen og bød senere ind med to assister, så han levede bestemt op til forventningerne. Der udover var der debutmål til Andreas K. Larsen (2 mål 1 assist), Simon Klingenberg (1 mål 1 assist), Anton Ø. Petersen (1 mål 1 assist) og Christian Glaas (1 mål)
De sidste tre mål blev sat ind af Mads Thune (1 mål 1 assist), Michael Florentz (1 mål) og Joshua Rye Petersen (2 mål 1 assist).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top