God chance for Bagsværd-bokser
God-chance-for-Bagsværd-bokser.jpg
Robert Larsen skal bokse sin fjerde professionelle kamp den 29. november. Foto: Privat.
-

Robert Larsen kan kvalificere sig til en titelkamp

Den professionelle supermellemvægter Robert Larsen fra Bagsværd får ved et stævne i Berlin den 29. november chancen for at kvalificere sig til en kamp om den nationale tyske titel GBA German International.
Robert Larsen, der skal bokse sin fjerde professionelle kamp, skal i ringen mod tyskeren Talip Yilmaz, der endnu har sin første sejr til gode. Yilmaz har tabt samtlige sine 11 kampe i bar overkrop. Kampen er sat til seks omgange.
Lykkes det for Robert Larsen at opnå sin tredje sejr – han har et enkelt nederlag – så skal han bokse en ti runders titelkamp til februar.
Robert Larsen arbejder på en ungdomsskole i Ribe, hvor han med lange løbeture i den smukke natur og to-tre træningspas hver hverdag. Når han er hjemme i Bagsværd, tager han til træning i Bispebjerg Bokseklub.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top