- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Håndboldkvinder er med i toppen

Gladsaxe/HG spillede ujævn kamp men vandt. AB tabte

Der er skiftet en del ud på Gladsaxes/HGs hold efter nedrykningen til 3. division for damer, og det foryngede mandskab klarer sig indtil videre udmærket. De tre første kampe har givet to sejre og et nederlag på 16-17.
I søndags blev det 21-16 (11-6) over Team Amagers reservehold.
Lærke Louise Rasmussen og Christina Dannemand sørgede for hovedparten af målene, mens Mette Løser lavede et par vigtige mål, da amagerkanerne så småt var ved at nærme sig.
Gladsaxe/HG kunne i den grad godt bruge en venstrehåndet spiller. Et par mål fra højre fløj på en pæn portion forsøg er et for magert udbytte, men det er svært, når det er en højrehåndet spiller, der suser af sted for at afslutte.
Helle Knudsen havde en helt skæv dag med en masse boldtab. Havde hun ramt sit niveau, var sejren blevet langt større.
Gladsaxe/HGs næste kamp er 24. oktober ude mod Amager SK.

AB gik ned
ABs damehold i 2. division var i Roskilde, og det blev til en skidt dag. Værterne vandt med 27-21.
Efter 16 minutter var AB bagud med 10-3.
1. halvleg blev en kollektiv off-dag for hele holdet og pausestillingen var 16-10
Det gik lidt bedre i 2. halvleg. AB fik får lidt mere fart i benene og spillede faktisk bedst, når Roskilde dækkede offentsivt.
AB spiller allerede i aften hjemme mod Nykøbing.