Odysseus starter mod Furesø
-

Skakforeningen på Frødings Allé kan imødese en hård sæson i 2. division

Skakforening Odysseus, der i sidste måned fyldte 40 år, indleder sæsonen i 2. division mod Furesø Skakklub fra Farum på udebane søndag 6. november.
Umiddelbart kan Odysseus se frem til en sæson, som – i en sammenligning mellem Odysseus-spillernes og modstandernes styrketal – kan blive særdeles vanskelig.
Matchen mod Furesø må forventes at blive ret jævnbyrdig, selv om naboklubben har lidt stærkere spillere på de øverste brætter.
Næste match spilles på udebane mod Bornholm 20. november. På 1. bræt har bornholmerne, stormester Jens Kristiansen, der fik det meste af sin skaklige opdragelse i Gladsaxe Skak Forening. For fire år siden vandt Jens Kristiansen sensationelt verdensmesterskabet for spillere over 60 år.
Odysseus 1. hold ser således ud: 1) Morten Andersen. 2) Søren Berg. 3) Klaus Gadegaard. 4) Klaus E. Poulsen. 5) Søren Klausen. 6) Jesper Arwid Nielsen. 7) Jan Brønnum. 8) Arthur Berg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top