Plan til ½ mia. søsat
Skoleparken-01-42-16.jpg
På mødet var der deltagelse af ca. 130 lejemål – 60 % - og af dem stemte 80 % for den fremlagte helhedsplan. 14 % af beboerne valgte at stemme nej. Foto: Kaj Bonne.
-

Beboerne i Skoleparken 1 vedtog helhedsplanen for renoveringen af bebyggelsen

Endelig! Efter mere end fem års tilløb kan renoveringen af Skoleparken 1 begynde. Det er en renoverings- og ombygningsplan samt nybyggeri til næsten en halv milliard kroner. Beboerne valgt at tilslutte sig helhedsplanen på et ekstraordinært afdelingsmøde i torsdags på Stengårdens Skole. I 2011 blev det åbenlyst, at mange af boligerne led af indeklima- og skimmelproblemer. Bebyggelsen blev grundigt undersøgt, og Landsbyggefonden valgte at støtte renoveringen af de bevaringsværdige boliger.
Efter oplæg og afklarende detailspørgsmål på afdelingsmødet var de fleste beboere tilfredse med, at de nu får sunde boliger.
– Vi opretter nye fokusgrupper i løbet af foråret. Entreprenøren til hovedprojektet ventes at blive fundet i løbet af efteråret 2017, og i foråret 2018 forventer vi at være i gang, siger direktør Jesper Loose Smith fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Det forestår et større logistisk arbejde omkring genhusningen af beboerne. Her vil både de renoverede boliger og nybyggeriet komme i spil på en sådan måde, at generne ikke bliver for voldsomme.
Der følger en huslejestigning på 288 kr. kvadratmeteren. Til gengæld følger med renoveringen en væsentlig energibesparelse, som kommer beboerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top