Superlærling fik legat på 10.000 kr.
lærling.jpg
VVS installatør Kell Drewsen tv. ses her som repræsentant for den nu nedlagte forening Gladsaxe Installatørforening. Sammen med Gladsaxe Håndværkerforenings formand Søren Muldgaard kunne de overrække elektriker Alexander Strarup Sørensen SIF Gruppen, legatet på 10.000,00 kroner. El-installatør Dan Weibel Gladsaxe Håndværkerforenings repræsentant i Gladsaxe erhvervsråd motiverede prisoverrækkelsen. Foto: Jørgen Franck
-

Elektriker Alexander Strarup Sørensen fra SIF Gruppen Danmarks bedste elektrikerlærling 2016
Gladsaxe Håndværkerforenings uddannelseslegat var i år fordoblet via en donation fra den tidligere Gladsaxe Installatørforening på 5.000,00 kr.
Legatet blev overrakt i Postsalen på ”Det gamle Posthus” til Elektriker Alexander Strarup Sørensen fra den lokale SIF Gruppen A/S.
Håndværkerforeningens repræsentant i Gladsaxe Erhvervsråd el-instalatør Dan Weibel motiverede legatuddelingen. Alexander Starup Sørensen er siden titlen som Danmarks bedste elektrikerlærling i februar blevet færdig med sin uddannelse hos SIF Gruppen. Alexander behøvede ikke at se sig om efter jobmuligheder. Der stod straks et job klar til ham som udlært i det firma -SIF Gruppen – han havde fået sin uddannelse i, siden han startede som praktikant.
Alexander er Gladsaxeborger, 25 år, bor på Signalvej i Gladsaxe og har foruden sin elektrikeruddannelse en gymnasieuddannelse bag sig. Sideløbende med sine uddannelser er der blevet tid til en aktiv karriere inden for rosporten i Bagsværd Roklub, der har resulteret i at Alexander i 2011 blev udtaget til det danske rolandshold i firer uden styrmand ved U23 VM Amsterdam og i 2012 til U23 VM i Trakai, Litauen og i dag er han træner for Senior B pigeroerne på Bagsværd Sø.
Alexander Strarup Sørensen fortalte i sin takketale, at der ikke på nuværende tidspunkt var planer om at læse videre, men at han bare vil nyde og være glad for at han kan fortsætte trygt i det firma, hvor han har haft sin læretid og kender sine kolleger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top