Tankerne kan trænes
-

Volleyballspiller fra det højeste plan vil udnytte sine erfaringer omkring mentaltræning

Det er bedre at forebygge end at helbrede.
Det gælder på det fysiske plan, hvor motion og kost og en generel sund livsstil kan forhindre mange sygdomme og skader. Men også på det mentale plan, kan man gøre noget for at komme til at tænke positivt, så man undgår konflikter både på hjemmefronten og i det offentlige rum. Sammen med sin mor, psykolog Elsbeth Gronemann, der har 30 års erfaring, har volleyballspilleren Jonas Napier fra Lyngby/Gladsaxe udviklet et program, der hedder ”Træn dine tanker”.
Han har spillet på eliteplan i syv lande, han har spillet mange landskampe, og han har inden for sporten haft stor glæde af mental træning.
Men der manglede noget, når det gjaldt den mentale træning uden for banen, på arbejdet og i familien.
Så sammen med sin mor har han udviklet Det Mentale Kontrolrum.
-Programmet er et mentalt træningsprogram, der lærer dig at bruge tankens kraft til at forbedre alle aspekter af dit liv. Både indre tilstande og ydre færdigheder. Da vi hele tiden kan udvikle os og sætte nye større mål kan man, ved at følge træningsprogrammet, beslutte hvad man vil lave om i dig selv. Med Bevidst TankeTræning kan man ændre vaner og holdninger der begrænser en, siger Jonas Napier. Når man har lært at anvende teknikken, vil du til enhver tid kunne korrigere dit liv, siger Jonas Napier..
I det daglige liv kæmper vi med virkningerne af vores ubevidste tanker. I Kontrolrummet skaber vi bevidst tanker og nye mønstre, som vi koncentrerer os om og træner hver dag. Indenfor psykologien kaldes dette kognitiv omstrukturering og spirituelt kaldes dette mentalplanets udviklingsvej.
Der er udviklet en app, og så kan man stille og roligt få tilsendt nogle øvelser, så der er noget at arbejde med
Når vi træder ind på denne vej, vælger vi gennem vore tanker, holdninger, reaktioner og handlinger – det vi skal blive.
,

1 kommentar om “Tankerne kan trænes”

  1. Jonas Napier siger:

    Prøv en gratis øvelse med Det Mentale Kontrolrum her:

    http://www.trændinetanker.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top