To GIF-gymnaster på Allstar-hold
Tog-GIF-gymnaster-på-Allstar-hold.jpg
Glade GIF-gymnaster ved EM i Slovenien. Øverst fra venstre ses Lasse Ravnkilde (seniormix), Andrea Ehrstöm (senior-damer, Finland), Cathrine Roed (juniorpiger), Julius Bundgaard (juniordrenge) og Mikkel Blicher (juniordrenge). Nederst fra venstre ses Tina Tennr Nørregaard (seniordamer), Theis Tronholm (seniorherrer), Julie Kissow (seniordamer) og Joakim Mortensen (seniorherrer). Foto: Foto: Privat.
-

Ni Gladsaxegymnaster deltog ved EM TeamGym i Slovenien
Danmark deltog med seks landshold ved de 11. Europamesterskaber i TeamGym i Slovenien. GIF Gymnastik var repræsenteret med ni gymnaster på ikke færre end fem af de seks landshold. Alle danske hold kom i finalen – og alle opnåede medalje. Det blev til guld for juniordrengene, seniorherrerne og juniormix, sølvmedalje til seniormix og juniorpigerne og en bronzemedalje til seniordamerne.
Særligt fornemt var det, at to GIF-gymnaster – Theis Tronholm og Joakim Mortensen – blev udtaget til Allstar-holdet efter finalerne. Holdet bestod af i alt 12 gymnaster fra begge køn. TeamGym er den største gymnastik form i Danmark og i Gladsaxe, og den hurtigst voksende gymnastikform i Europa. Således blev juniordrengenes finalepræstation downloadet ikke mindre end 250.000 gange på under et døgn fra DR. Det vidner om en enorm interesse.
jll

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top