VB 1968 fik uafgjort
-

Stadig tro på oprykning

Selv om de seneste to kampe kun har givet et point, så tror man i VB 1968 stadig på oprykning.
-Holdene slår stadigvæk hinanden på kryds og tværs i puljen så vi er ikke hægtet af endnu med hensyn til oprykning. Det ville dog lune gevaldigt med 3 point mod Avarta hjemme på lørdag kl. 14.00, siger klubformand Jørgen Franck.
Efter 0-1 skuffelsen mod Grønne Stjerne var turen kommet til Espergærde på udebane. De mange spildte chancer mod Grønne Stjerne blev vekslet til en scoring efter bare 1. minut mod Espergærde. Mourad Saidi scorede til 0-1 efter assist af Christian ”Røde” Andersen. Desværre udlignede Espergærde til 1-1 efter et selvmål af Arif Asif.
I det 39. minut scorede Brian Nielsen til 2-1 efter glimrende forarbejde af Erkan Aslan. Desværre fik Mourad Saidi rødt kort og vi løb også ind i et par gule kort så store dele af 2. halvleg var vi kun 9 mand på banen. På et hjørne til Espergærde var vores målmand Daniel Aarsø nede og ligge. Spillerne fra Espergærde blev irriterede og råbte ”vi rører ham jo ikke”. Dommeren dømte så straffe, hvilket Espergærde udnyttede til endnu en udligning 2-2. Atter er det lige ved og næsten vi får en sejr. Holdene slår stadigvæk hinanden på kryds og tværs i puljen så vi er ikke hægtet af endnu med hensyn til oprykning. -Dommertrioen forbigår vi i stilhed, men glæder os da over at en dommerudvikler var med på sidelinjen, siger Jørgen Franck.
VB 1969 har 14 point for ni kampe.

Øretæve til Gladsaxe-Hero
I bunden har Gladsaxe/Hero tre point for det samme antal kampe. Lørdag blev det 1-7 ude mod Fredensborgs divisionsreserver. Fredensborg scorede endda selvmål.
Der skal snart ske små mirakler, hvis ikke Gladsaxe-Hero skal isoleres helt på en nedrykningsplads.
I serie 2 vandt Bagsværd på udebane med 1-2 over FC Ishøj. Bagsværd er nu tæt på at komme over nedrykningsstregen
-Vi var tilfredse med igen at producere langt flere chancer end vores modstander. Desværre fik vi ligeledes igen udstillet vores svaghed omkring manglende effektivitet. Vi er selvfølgelig godt tilfredse med de 3 point, som betyder, at der nu kun er 1 point op til 6 pladsen og midten af rækken. Vi får besøg af topholdet Taarbæk, og her skulle også gerne være 3 point, så ser det langt mere lovende ud, siger træner Flemming Bockelund.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top