VUVA fik erhvervsprisen
VUVU-fik-erhvervsprisen-2016.jpg
Borgmester Karin Søjberg Holst og næstformand i Gladsaxe Erhvervsråd Erik Weidinger (tv. for borgmesteren) sammen med de mange virksomhedsledere, der bakker op om VUVA og derfor modtog Gladsaxe Erhvervspris 2016. Foto: Kaj Bonne.
-

Gladsaxe Erhvervspris tildeltes Virksomhedsnetværket for Unges Vej ind i Arbejdslivet

Listen af prismodtagere var lang, meget lang. For Virksomhedsnetværket for Unges Vej ind i Arbejdslivet (VUVA) har allerede tiltrukket mange virksomheder i Gladsaxe. – Men flere kan komme til, sagde formanden for VUVA, Niels Nebeling i sin takketale, da netværket modtog Gladsaxe Erhvervspris 2016.
Borgmester Karin Søjberg Holst (A) takkede hver eneste virksomhedsleder og uddelte en glaspræmie til alle på vegne af Gladsaxe Erhvervsråd.
Karin Søjberg Holst hyldede VUVA for at skabe et stærkt lokalt netværk blandt virksomheder, som tager et fælles socialt ansvar og er i et tæt samarbejde om at få unge i praktik. Det er med til at sikre, at unge i Gladsaxe bliver stærke samfundsborgere og en aktiv del af arbejdsstyrken, for det viser sig, at jo tidligere unge kommer ud på arbejdsmarkedet, desto større er sandsynligheden for, at de forbliver på arbejdsmarkedet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top