Beboere kræver aktindsigt i hærværkssag
Beboere-kræver.jpg
Der kom i den grad ubehagelige ridser i lakken, da der i april blev begået hærværk mod 15 biler på Aldershvilevej og Slotsparken. Foto: Privat.
-

Politiet har valgt at henlægge en halvt år gammel hærværkssag mod 15 biler fra Bagsværd

I april i år blev 15 biler ramt af seriehærværk i Bagsværd på Aldershvilevej og Slotsparken. Nu har Københavns Vestegns Politi på grund af manglerne beviser valgt at henlægge sagen.
– Det er vi ikke tilfredse med. Vi har fået at vide, at politiet er rimelig sikker på, hvem der står bag hærværket, men at der ikke kan rejses sigtelse på grund af manglende beviser. Derfor vil vi nu søge aktindsigt, for det er ikke en tilfredsstillende afslutning. Der skete trods alt skader for en halv million kroner, siger en af de forurettede beboere, der ønsker at være anonym.
Indgraveringer med HAGA 4 life, Hey bro, Hader FCK og BIF, Undskyld, Sker der bro! blev ridset ind i lakken på bilerne. HAGA henviser direkte til Bagsværd Kostskole og Gymnasium, hvor der også blev begået hærværk.
Eleverne blev her bedt om at komme med oplysninger, hvis de kendte noget til hærværket.
Enhver kan søge om aktindsigt ved at rette en skriftlig henvendelse til ledelsessekretariatet i Københavns Vestegns Politi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top