Gladsaxe-hacker indstillet til vækstpris
Gladsaxe-hacker.jpg
Michael Andersen (tv.) og Jeppe Christensen er indstillet til prisen ”Årets Væksteventyrer”. Foto: Presse
-

Jeppe Christensen fra Gladsaxe er blandt de nominerede til årets IVÆKSTpris

Den 32-årige Jeppe Christensen er hacker, om end en lovlig en af slagsen. Sammen med den 12 år ældre Michael Andersen har han skabt virksomheden Reform i de gamle DSB-bygninger tæt ved Dybbølbros S-station.
Reform designer køkkenfronter og bordplader, der er lige til at kombinere med IKEAs køkkenmoduler. Dette kaldes for IKEA-hacking, fordi man hægter sig på det svenske firmas produkter. IKEA har intet imod det, og almindelige mennesker kan få flotte køkkener til en fornuftig pris.
Reform er stormet frem siden starten for blot to år siden. Det er blevet bemærket. Derfor er Jeppe Christensen grundlægger og administrerende direktør for Reform sammen med sin partner Michael Andersen nomineret til Årets Væksteventyrer, som gives til en af de iværksættervirksomheder, der har oplevet den vildeste vækst – og økonomisk vækst er ikke nødvendigvis afgørende.
Jeppe Christensen er født og opvokset i Gladsaxe. Han har gået på Gladsaxe Skole og spillet fodbold i IF Bytoften.
Prisuddelingen finder sted den 23. november hos PwC i Tuborg Havn under navnet IVÆKSTprisen. Det er iværksættermiljøets egen pris – og derfor er prisen endnu mere prestigefyldt. Erhvervsportalen IVÆKST, Google, PwC, Codan og ASE står bag arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top