Gladsaxe-præst binder sociale bånd på tværs
Morten-Miland-01-40-16.jpg
Haraldskirkens sognepræst Morten Miland Samuelsen spinner om morgenen kl. 6.15 i fitnesscentret: - I ulvetimen lader det sig ikke gøre, for der skal jeg tale med sognebørnene. Foto: Kaj Bonne.
-

Haraldskirkens sognepræst Morten Miland Samuelsen er udnævnt til stiftskonsulent for diakoni

En diakon er en betroet tjener, men den oldgamle titel passer ikke ind i en nutidig sammenhæng, så på moderne dansk hedder Haraldskirkens sognepræst Morten Miland Samuelsens nye halvtidsjob ”stiftskonsulent for diakoni”, hvor diakoni kan fordanskes til ”kirkens sociale arbejde”.
Den 60-årige Morten Miland Samuelsen fortsætter med at passe sit hverv i Høje Gladsaxe på halv tid, mens den anden halvdel af arbejdstiden anvendes på konsulentjobbet for Helsingør Stift. Der er tale om en helt ny profession, så derfor skal Morten Miland Samuelsen, der er ansat på en treårig kontrakt i stiftet, i tæt dialog med stiftsudvalget selv definere jobbeskrivelsen.
Helsingør Stift er med sine 999.363 borgere verdens største lutherske stift. Derfor gør Morten Miland Samuelsen sig heller ingen forhåbninger om, at han kan nå rundt til samtlige kirker i stiftet: – Men jeg vil komme rundt til samtlige 13 provstier, jeg vil deltage i præstekonventer og tale med formændene for menighedsrådene. Det gælder om, at vi får skabt noget synlighed, så jeg skal så at sige brande diakoni. Det kan gøres lokalt gennem skrevne og æterbårne medier, men samtidig på en sådan måde, at man i kirkelige kredse kan lære af hinanden. At man opdager, at det, man praktiserer i et andet sogn, kan man måske tilpasse til sit eget. Jeg vil forsøge at samle erfaringerne, så menighederne bliver mere opmærksomme på diakoni, siger Morten Miland Samuelsen. Og videre siger sognepræsten: – Jeg skal være inspirator, mentor og coach. Jeg skal være en edderkop, der danner netværk. Og jeg tør vædde 10 rødspætter med smør på halen, at hvis vi samarbejder på tværs, så får vi forbundet karrene, så ressourcerne flyder over.

Mange områder
Egentlig er det kun fantasien, der sætter grænser for kirkens sociale arbejde. Siden 1983 har Morten Miland været en engageret sognepræst ved Haraldskirken, hvor man i mange år netop har haft fokus rettet mod sognebørnenes sociale udfordringer.
Allerede i 1992 ansatte Haraldskirken en sognemedhjælper – det der i dag også hedder kirke- og kulturmedarbejder. Arbejdet for sognemedhjælperen er diakoni. Sognemedhjælperen er med i værestedet ”Skur 2” i Høje Gladsaxe, hvor den kirkelige medarbejder har en mere uforpligtende rolle end de kommunalt ansatte medarbejdere: – Vores medarbejder skal ikke hjælpe folk videre i ”systemet”, men kan koncentrere sig om, at det på et værested for brugerne netop gælder om blot at ”være”.
Kirken kan virkelig rykke i forhold til andre institutioner, når den uformelle hjælp eller den lille hjælpende hånd tilbydes.
Morten Miland Samuelsen peger på adskillige indsatsområder: – I Haraldskirken har vi i mange år hjulpet i det små. Vi har for eksempel haft en café om mandagen, hvor enlige eller folk, som ikke har råd, har kunnet få et måltid. Vi har også støttet økonomisk, hvis nogle har haft svært ved at klare en regning til den første eller ikke har kunnet klare til fodboldkontingentet. Disse midler kommer fra kirkebøssen og menighedsplejen. Vores julehjælp – der kommer til menighedsplejen gennem kirkebøssen – kan søges af alle beboere i sognet – vi ser ikke på, om folk er medlem af Folkekirken. Vi skal ikke missionere, men hvis vi bliver spurgt, vil vi da gerne fortælle, at Jesus er drivkraften. Eller som jeg oplevede det i Schweiz, hvor man sagde: I denne tidsalder skal man ikke fortælle om Gud, før man bliver spurgt, men man skal leve, så man ikke kan undgå at blive spurgt, siger Morten Miland Samuelsen.

Næstekærlighed
Det er alle former for næstekærlighed, som Morten Miland Samuelsen peger på. Det kan være den direkte sociale hjælp, sorggrupper, lektiehjælp eller som Lindehøj Kirke i Herlev har gjort det: oprettet et lille korps af pensionerede efterlønnere, der laver havearbejde eller arbejder som handyman, og hvis folk kan betale, så går det til menighedsplejen.
Således indbyder Haraldskirken trængte familier til at spise aftensmad en gang om måneden. Mens børnene ser Disneyshow, kan de voksne snakke. Det er et tilbud som senest seks-syv familier benyttede sig af. Igen er det uformelle, uforpligtende og utvungne vigtigt: – Kirken eksisterer i det, den gør, siger Morten Miland Samuelsen.
Da vi taler om, at Morten Miland går i sort hjemme i privaten – imodsætning til den hvide præstekjortel i kirken – så citerer han sin yndlingsmusiker Johnny Cash fra ”Man in Black”.
I en ikke autoriseret oversættelse kan det lyde sådan her på dansk: Jeg bærer sort for de fattige og de nedslagne, der lever i en håbløs, sulten ende af byen. Jeg bærer det for fangen, der længe betalt for sin forbrydelse, men sidder der, fordi han er et offer for tiderne.
I Morten Miland Samuelsens professionelle virke, har diakoni altid spillet en rolle. Han modtog forskertitlen ph.d. i 1998 for en afhandling om ”Kristent fællesskab i storbyen”. Her gjorde det et stort indtryk på ham, da en funktionskirke definerede, at man tog sig af dem, der var længst ude og længst nede. Og det er for disse mennesker, at han brænder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top